Global klimaopvarming

Naturlig variation eller menneskeskabt katastrofe?Vi bliver hver eneste dag bombarderet i medierne med historier om den ene voldsomme naturkatastrofe efter den anden. Om voldsomt vejr – oversvømmelse, tørke og stadig nye meteorologiske rekorder fra nær og fjern.

Simon Sørensen mener, der er tale om politisk hysteri uden hold i fakta.

Selv politikerne spår en grum tid forude, ligesom forskerne heller ikke holder sig tilbage med skræmmekampagner.
Man kan vel sige, at vi lever i en tid hvor det nærmest er politisk korrekt at have en holdning til klimaet, gerne med udgangspunkt i vores voldsomme CO2 udledning og dens konsekvenser. FN´s klimapanel forudser havstigninger på flere meter som følge af indlandsisen og polernes nedsmeltning, de forudser temperaturstigninger, hvor mange mennesker vil omkomme og økosystemerne på kloden vil ændre sig radikalt.

Siden 1990´erne, hvor temperaturen på kloden har været støt stigende, har CO2 fået skylden. Imidlertid har en debat rejst sig, om det i virkeligheden er sandheden, eller om der kunne være andre årsager. Nogle forskere leder tanken hen på den øgede solaktivitet, som udmærket kunne være en årsag til den ”globale opvarming”, frem for den voldsomme udledning af CO2 fra vores industrialder.
Nu skulle man tro, at CO2-teorien var godt velforvaret ifølge medierne, forskerne og politikerne. Men går man de grundlæggende tal og historiske erfaringer efter i sømmene, kan man ganske fornuftigt modargumentere denne teori.
Eksempelvis har der altid været CO2 i atmosfæren, i perioder endda op til 10 gange så meget som i dag, noget man véd ud fra iskerneboringer. I sådanne perioder er temperaturen varieret – upåagtet af atmosfærens CO2-indhold.
At klimaet netop nu er i forandring, skyldes ikke nødvendigvis de menneskelige aktiviteter, som vi dagligt får at vide, idet klimaet og temperaturerne altid har været omskiftelige. Varmere og køligere perioder har afløst hinanden med varierende længder. F.eks. oplevede vi en temperaturnedgang i efterkrigstiden, længe efter at industrialiseringen tog fart, som først stoppede i 1970´erne.

Skulle man tro, at stigende mængder CO2 i atmosfæren hæver klodens temperatur, viser historien faktisk det mod-satte, nemlig øget CO2-koncentration som konsekvens af varmere klima.
Gennem undersøgelser og målinger er flere forskere kommet frem til, at jordens klima nøje følger solens aktivitet med bl.a. solpletter. Det giver et glimrende sammenfald med nutidens klima-opvarmning – som naturligvis ikke er et endegyldigt bevis, frem for CO2. Men debatten fortsætter, og nogle forskere sætter direkte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi bittesmå mennesker er i stand til at ændre på det globale klima. De mener ligefrem, at CO2 er irrelevant og uden betydning i forhold til jordens klimaændringer.

Alt imens den rasende klimadebat fortsætter, brækker store isbjerge af Antarktis lige så naturligt som bladene falder af træerne om efteråret. Og lige så naturligt trækker isgrænsen sig frem og tilbage – som den altid har gjort.
Mon ikke skræmmekampagnerne om en global klimakatastrofe er hinsides al sund fornuft?
Hvorfor udøves der censur i IPCC-reporten om det globale klima, hvor man bevidst har undladt at se på f.eks. solen som en mulig påvirkning af klimaet? Hvorfor er der udstedt dødstrusler til nogle af de forskere, som mener noget andet end CO2-teorien?
Det virker så at sige som om, at CO2-teorien har udviklet sig til en sand religion, som ikke tåler anfægtelse, et politisk varemærke for Vesten.
Kun dagen i morgen kan fortælle os, om vi står i vand til hofterne og kan plukke appelsiner i køkkenhaven her i Danmark. Blot fordi klimaet har været markant anderledes de sidste 20 år i forhold til de sidste 100-150 år, man har målt klimaet – endog kun på land! – så behøver de næste 100 år naturligvis ikke at blive dramatiske.

Lad os ikke være snæversynede og politiske i forhold til naturen, men frem for alt huske at takke Gud Skaberen for det vidunderlige skaberværk, der desværre mere og mere lider under menneskets egoisme og forfald.
Og heller ikke glemme, hvad Bibelen fortæller os om, hvad der engang skal komme over jorden, fordi vi vender os væk fra Skaberen og den almægtige Gud; uvejr, tørke, naturkatastrofer, store tunge hagl, jordskælv, og himmelens kræfter skal rystes.
(Se Lukasev. kap. 21).
Af Simon Sørensen
Red. af Naturbladet