Oskar Schindler levemand – og frelser
Sortbørshandel, bestikkelse og medlemskab af nazistpartiet reddede jøder.Den 27. januar markerede Danmark Auschwitz-dagen, den officielle danske minde- og mærkedag for Holocaust, hvor 6 millioner jøder blev udryddet i Hitlers dødslejre som ofre for det nazistiske inferno af mord og hensynsløs barbari uden sidestykke i verdenshistorien.
Midt i dette ragnarok, hvor næsten al idealisme gik i forrådnelse, rager Oskar
Schindler op: et menneske med svagheder på godt og ondt, beskrevet som sortbørshaj, medlem af nazipartiet, en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe og samtidigt en af de største, om ikke den største, humane skikkelse i Holocausts rædselsvækkende historie.
Oskar Schindler ville i år være fyldt 100 år han blev berømt som den centrale figur i Spielbergs oscarbelønnede film Schindlers Liste, men han passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem
Oskar Schindler blev allerede i begyndelsen af tresserne hædret i Israel og opfordret til at plante et træ i De Retfærdiges Allè, der leder op til Yad Vashem-museet i Jerusalem. En mindeplade i Park of Heroes hylder ham som frelser af flere end 1200 jøder. I dag er der 7.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA og Europa, mange i Israel. Før anden verdenskrig udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning i dag skønnes der at være mellem 3 og 4 tusinde tilbage.
Oskar Schindler blev født den 28. April 1908 i Zwittau i Tjekkoslovakiet i et hjem, præget af forældrenes dybe religiøsitet. Nærmeste naboer var en jødisk rabbiner-familie, og de to sønner blev Oskars bedste kammerater. Familien hørte til de rigeste og mest prominente i Zwittau, men i forbindelse med den store økonomiske depression i trediverne gik familiefirmaet fallit.
Schindler fulgte i hælene på SS, da tyskerne indvaderede Polen, og han blev rekrutteret af den tyske Efterretningstjeneste Abwehr for at indsamle informationer om polakkerne. Han flyttede til Krakow, hvor han hurtigt kom på god fod med de lokale Gestapo-chefer. Bestikkelse i form af penge og illegale sortbørsvarer flød i en lind strøm fra Schindler og skaffede ham kontrol over en jødisk-ejet emaljevare-fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, nær den jødiske ghetto, hvor han fortrinsvis beskæftigede jødiske arbejdere.
Men efterhånden som nazisternes brutalitet tager til med mord, vold og terror, begynder deres plan om jødernes totale udryddelse at gå op for Oskar Schindler i al sin gru. Han kan se jøderne ikke alene som billig arbejdskraft, men også som mødre, fædre og børn, der udsættes for skånselsløse myrderier.
Han beslutter at sætte alt på spil i desperate forsøg på at redde sine 1200 Schindler-jøder fra den visse død i dødslejrenes helvede. Takket være massive bestikkelser og sine forbindelser slipper han godt fra aktivt at beskytte sine arbejdere:
I hans fabrik, placeret ved arbejdslejren Plaszow, får nazi-vagterne besked på at blive på deres side af hegnet, og ingen lukkes ind på fabrikken uden tilladelse fra Schindler selv.
Han overnatter hver nat på sit kontor på fabrikken for at kunne gribe ind, når Gestapo dukker op. Tre gange arresteres han af Gestapo men bliver frigivet, først og fremmest på grund af sine værdifulde forbindelser.
I hans fabrik bliver de gamle registreret som værende 20 år yngre, børnene kategoriseres som voksne. Sagførere, læger og kunstnere registreres som metalarbejdere og mekanikere allesammen for at kunne overleve som uundværlige for krigsindustrien.
I hans fabrik bliver ingen slået, ingen myrdet, ingen sendt til dødslejre som det nærliggende Auschwitz
I de år døde millioner af jøder i dødslejre som Treblinka, Majdanek og Auschwitz men Schindlers jøder overlevede mirakuløst i Plaszow helt frem til 1944.
Da nazisterne blev slået tilbage på Østfronten, blev Plaszow og dets under-lejre beordret opløst og lukket. Schindler nærede ingen illusioner om, hvad dét ville indebære.
Desperat bearbejdede han sine forbindelser inden for militære og industrielle cirkler i Krakow og Warszawa og tog til slut til Berlin for at redde sine jøder fra den visse død. Med livet som indsats tog han alle sine overtalelsesevner i brug, han bestak hæmningsløst, kæmpede, bønfaldt …
Hvad ingen troede muligt, lykkedes for Schindler: Han fik tilladelse til at flytte hele sin fabrik fra Plaszow til Brinnlitz i det besatte Tjekkoslovakiet og kunne, hvad aldrig før var set, tage sine arbejdere med.
De undgik hermed at dele skæbne med de øvrige 25.000 mænd, kvinder og børn i Plaszow de sendtes ubønhørligt til udryddelse i Auschwitzs gaskamre, kun 60 km fra Plaszow.
Indtil befrielsen i foråret 1945 skyede Oskar Schindler intet middel for at sikre sine Schindler-jøder. Han brugte hver en pfennig, selv Emilie Schindlers smykker blev solgt, til mad, klæder og medicin.
Han oprettede et hemmeligt lazaret i fabrikken med lægeudstyr købt på det sorte marked, hvor Emilie passede og plejede de syge. De, der ikke overlevede, fik en behørig jødisk begravelse på en skjult kirkegårdsplads etableret og betalt af Schindler.
Fabrikken fortsatte igennem 7 måneder med at producere granater til den tyske værnemagt i al den tid produceredes ikke én eneste brugbar granat. Ikke én granat gik igennem militærets kontroltests.
Alligevel lykkedes det i disse måneder en utrættelig Schindler at overtale Gestapo til at sende yderligere 100 belgiske, hollandske og ungarske jøder til hans fabrikslejr af hensyn til den fortsatte krigsproduktion.
I maj 1945 var det hele forbi russerne rykkede ind i Brinnlitz. Aftenen forinden havde Schindler samlet alle på fabrikken og taget en dybt følelsesladet afsked med dem.
Oskar Schindler og med ham de 1200 Schindler-jøder havde overlevet …
Schindlers liv efter krigen formede sig som en lang række af fiaskoer. Han flygtede til Buenos Aires i Argentina med hustruen Emilie, sin elskerinde og et dusin Schindler-jøder og slog sig i 1949 ned som farmer, støttet økonomisk af den jødiske organisation Joint og taknemmelige jøder, der aldrig glemte ham.
Men han fik ingen succes, og i 1957 gik Schindler fallit og rejste alene tilbage til Europa. Han så ikke Emilie siden. Bitter og desillusioneret sagde hun engang i et interview: Han gav sine jøder alt og mig intet. I sine sidste leveår fik hun oprejsning for sin egen indsats for at redde jøder under Holocaust hun døde i oktober 2001 under et besøg i Tyskland.
Oskar Schindler slog sig ned i en lille lejlighed Am Hauptbahn No. 4 i Frankfurt Am Main i Vesttyskland, og hans liv var fuldt og helt afhængig af gaver og penge fra de jøder, han frelste. Hans nære ven, Poldek Pfefferberg, opfordrede hver enkelt
Schindler-jøde til at donere en dagløn om året.
I 1961 det år, krigsforbryderen Adolf Eichmann blev stillet for retten i Jerusalem inviterede en gruppe jøder Schindler på besøg i Israel, og der blev udfoldet store anstrengelser for at få hædret Oskar Schindler som Retfærdig. Hæderen kom året efter, netop på Schindlers fødselsdag.
samvittighed
Men i Tyskland var reaktionen en helt anden. Schindlers klare udsagn mod tyske krigsforbrydere i processerne efter krigen opildnede det had, mange følte mod ham han blev forfulgt, der blev råbt smædeord efter ham på gaderne i Frankfurt, sten blev kastet efter ham.
Da han stak en fabriksarbejder, der hånligt kaldte ham en jøde-kysser, et par øretæver, opnåede han kun at blive slæbt for retten og dømt for vold, mens dommeren holdt juridisk forelæsning for ham.
Det blev senere sagt, at Oskar Schindler var tyskernes dårlige samvittighed alle de, der vidste noget, men intet gjorde …
Oskar Schindler døde i Frankfurt den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. I nøje overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader.
Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder. En tysker iblandt israelere. En katolik iblandt jøder.
