Klaverstemmer hos Steinway

Franz Mohr har spillet på klaver i den berømte New York Garnegie Hall flere gange end de store pianister, men han var altid ensom.Han er verdens bedste klaverstemmer og rejste verden rundt med blandt andet Vladimir Horowitz og Arthur Rubinstein. – Jeg er en lykkelig mand, fordi jeg har fået vished om, at være der, hvor Gud vil have, at jeg skal være, siger den altid smilende Franz Mohr på 80 år, under et besøg i Europa.Franz Mohr blev ledende pianoteknikker på pianofabrikken Steinway & Sons i New York i 1968 efter af havde været lærling hos den legendariske Bill Hupfer. Det er at være i toppen i sit fagområde sammen med folk med top gehør og fornemmelse for kvalitet og service. De fleste af verdens fornemste koncertsale har et Steinway flygel.
Men hvorfor blev han klaverstemmer og de store pianisters favorit? Horowitz ville ikke spille, hvis han ikke havde Franz Mohr til at stemme sit Steinway, uanset hvor i verden han befandt sig.
– Jeg har mange gange kaldet mig selv for den lykkeligste klaverstemmer i verden. Og der findes flere indgange til det, siger Franz Mohr som på sin ældre dage hellere siger, at han bare er en af de lykkeligste. For ikke at være bedre end andre.
– Jeg elsker musik. Musikken har altid været en vigtig del af mit liv, efter som jeg er opvokset med musik.
– Jeg foretrækker piano, speciel Steinway. For mig er det den bedste piano, som mennesket nogensinde har skabt.
– Og så tror jeg, at Gud har givet mig kreative evner og velsignet mig med en god hørelse og andre egenskaber som hjælper mig med jobbet med klaverer, siger han ydmygt.
Den intensive gestikulerende, energiske mand holder af at arbejde med sine hænder. At justere og stemme et stort koncertflygel til at være på toppen inden opførelsen af koncerten og siden høre det perfekte instrument i hænderne på en pianist i topklassen, giver en stor tilfredsstillelse.
– Jeg elsker at træffe nye mennesker, siger Franz Mohr, som under sin 30-årige karriere har mødt mange interessante personligheder. Blandt andet alle Amerikas præsidenter siden 1962 da han kom til USA.
Vist lyder det som den amerikanske drøm, men i tilfældet Franz Mohr er det mere end det. Viseligt har han med sin personlige egenskaber kæmpet sig frem til toppen og udviklet sin kunnen til et niveau som få. Men i hjertet har manden frugtbarheden med fra den tyske by Dören,som holder ham vital trods sin alder.

Det er hans urokkelige tro på Jesus Kristus, som gav ham den dybere mening med livet efter den katastrofale krig, som Adolf Hitler ledte Tyskland ind i. Familien Mohr betalte en høj pris under krigen. Hjembyen blev bombet til ruiner i eftersommeren 1944 og ud af byens 30.000 indbyggere døde de 24.000. Nogle var flygtet tidligere i krigen, men Franz Mohrs far ville ikke flygte før bomberne krydsede deres hjem. Franz og hans forældre overlevede, men Franz bror Peter døde og de fik ham gravet ud af ruinerne og begravet i nærheden af Iugnet i området af Düren.

Den 16-årige Franz overleverede ved at løbe flere kilometer gennem den krigshærgede by til et sted ude på landet. Men han var fuld af had og bitterhed. Der findes ingen Gud, sagde han til sin mor som bad Gud om beskyttelse. Han så krigens meningsløshed og tænkte på, at hvis Gud fandtes, skulle han ikke tillade krig. Senere hørte han, at hans ældre bror kæmpede i krigen på østfronten.
Et møde med en engelsk teolog skulle bekræfte hans syn på Gud og had. Franz gik på et bibelstudie, eftersom han var nysgerrig efter at lære engelsk, som var hans sproginteresse. Bibelens lære var for den unge Franz både bekræftende og interessant og for ham som ellers ikke var modtagelig for det kristne budskab.
– Jeg var meget grov i munden, når jeg talte til englænderen. Jeg spottede og talte nedladende til ham og sagde, at der ikke fandtes en kærlig Gud. Der findes ingen Gud, skreg jeg i ansigtet på doktor Arthur MacFarlane.
– Men han svarede venligt til mig: – Dit hjerte er fuld af had, men det spiller ingen rolle, hvad du har oplevet eller set. Du skal vide, at jeg elsker dig og Jesus elsker dig. Han lovede at bede for mig hver dag, når han tog tilbage til England. Og en dag skal du skrive til mig, at du er blevet en kristen.
Englænderen gav Franz en Bibel og skrev sin adresse i den. Franz kunne ikke andet end at modtage gaven og han stillede den i bogreolen hjemme i sit hjem.
– Et vers klingede i mine øre. Det var Mattæusevangeliet 6:33: ”Søg først efter Guds rige og hans retfærdighed, så skal også alt det andet gives jer i tilgift.”

En dag tog han Bibelen fra bogreolen og begyndte at læse fra begyndelsen. Han kom til berettelsen om Kain og Abel. Han forstod at mennesker har en fri vilje og at han er ansvarlig for sine gerninger. Han kunne altså ikke give Gud skylden for alle krige.
Franz bestemte sig for at forsøge at leve et renere liv. Han bad Gud om at acceptere sit ønske. Men det fungerede ikke, som han havde tænkt sig. Han var ængstelig og kunne ikke sove om natten. Han gik til den katolske præst, men fik ikke svar på sine spørgsmål. Han var nervøs og forsøgte at dulme sig med udskejelser til den tidligere morgen og efter en usømmelig nat dukkede en tanke op: Der findes en åben dør. Du kan bede!
– Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bede. Alle bønner jeg havde hørt i kirken var borte, beretter Franz.
Ingen ord, men hans tanker førte til berettelsen om Jesu korsfæstelse. De to røvere der hang på begge sider af hans kors. Den ene hånede Jesus, mens den anden sagde, at de var blevet dømt retfærdigt for deres forbrydelser, men Jesus var uskyldig.
– Det Jesus sagde til den anden røver, gjorde et stort indtryk på mig. I dag skal du være med mig i paradiset. Det gjaldt altså også mig. Jeg kunne ikke andet end at takke Jesus! Jeg udråbte tak Jesus!

En speciel opgave blandt musikere.
I dag er Franz Mohr medlem af en stor pinseforsamling udenfor New York. Han rejser hele tiden over hele verden, da han bliver indbudt til at holde foredrag for musikere, klaverteknikere og stemmere.
Men det som den lykkelige klaverstemmer gør aller helst, er at vidne om sin tro på Jesus og holde bibelstudier. Han er en enorm rolig og underholdende taler. Han fortæller historier fra sit farverige liv blandt musikkens store navne. Samtidig findes en dybde, som er rodfæstet i en personlig oplevelse af Gud, der leder ham i dagligdagen.

Efter pensioneringen som ledende teknikker på Steinway, planlagde han at drosle ned og koncentrere sig om sin store hobby, at spille golf og lede nogle bibelstudier. Men en dag talte Gud til ham om en speciel opgave i musikverdenen. Han fik en profeti, som sagde, at han skulle være åben for nye planer og lyde Gud.
– Og det er præcis det, som har hændt siden da, siger Franz Mohr.
Han har ikke bare holdt foredrag i sit fagområde, uden at han også altid vidner om hvordan Gud har ledet ham gennem livet. Og om hvordan han er velsignet med et indholdsrigt liv og en lykkelig familie. Han samarbejder med organisationen Crescendo, som er et internationalt netværk af kristne musiker. Crescendo ledes af pastor Beat Rink i Schweiz.

Han har været gift med Elisabeth i 54 år og de har tre børn og syv børnebørn. To af sønnerne arbejder også ved Steinway. De er blevet draget ind i klaverbranchen, hvilket far Franz er særlig stolt over.
– For mig er den største glæde, at være dér, hvor Gud vil, at jeg skal være. Jesus sagde, at han giver liv og det er i overflod. Alle som er født på ny har liv gennem Jesus. Men ulykkeligvis er det ikke mange, der oplever hele det fuldendte, som Gud har skabt for os. Det gælder om at være lydig mod Guds ord og Helligåndens stemme.
– Jeg vil dø med min stemmenøgle i hånden, siger Mohr, når folk spørger ham, hvor længe han skal forsætte.
Klaverstemmeren Franz Mohr synes godt om at holde foredrag. Han var på besøg i Malmø, da kristne musikere var samlet for at spille musik og deltage i bibelstudier.