Kun to veje

Biskop Jan Lindhardt og andre kirkefolk ønsker at modernisere billedet af helvede.Devisen lyder: Fortabelse og helvede er ubehageligt, så vi må hellere glatte lidt ud og sige, at det går nok ikke så galt. Helvedet skal ifølge Jan Lindhardt nu forstås som en sindstilstand og en følelse af ensomhed og meningsløshed, der kan ramme os her i livet, og ikke efter døden. Ingen ender tilsyneladende i helvede.

Ingen af os bryder os om at tale om helvede.
Men Jesus taler klart om, at der er to veje. Den ene fører til evigt liv med Gud, den anden fører til evigt liv uden Gud. Ligesom talen om en himmel med gader af guld for mig er et billede, så tror jeg at et helvede med ild er et billede. Men helvede er alligevel et helvede, fordi det indebærer et evigt liv uden Gud, en fortabelse.

Hos bl.a. Indre Mission forsvarer man forståelsen af helvede som en fortabelse efter døden. Og jeg håber også, at man gør det i de forskellige frikirker. Men efter udgivelsen af Brian D. McLarens bøger om ”Kristen på en ny måde”, og ikke mindst den seneste bog ”Det sidste ord – og endnu et”, ringer alarmklokkerne. De sår tvivl i bibeltro kredse om helvedes alvorlige realitet.
Vi kan godt drøfte at være ”kristen på en ny måde”, når det drejer sig om gudstjenesteformer, relationer og samtaler, – men vi skal ikke pille ved Jesu budskab for at gøre det mere ”spiseligt”.

Vi er skabt med en fri vilje til at vælge. Vil man undgå at gå fortabt, må man ”tro på Jesus og blive døbt”.
Jesus siger også, at vi må ”fødes på ny”. Det nye fødsel er et resultat af, at man tager imod Jesus Kristus i sit hjerte. Det åbner for et evigt liv med Gud, som begynder her og fortsætter efter døden. Men et liv uden Jesus fører desværre til evig fortabelse – og det begynder også her og nu.
Men det gode budskab er, at det kan ændres, for så længe vi er på jorden, er der en mulighed for at vende om. At tage imod Guds frelse og leve et helt nyt liv sammen med Jesus.