Tro er et personligt forhold
Kirsten Johansen er sognepræst i Karlebo
sogn i Nordsjælland.
Professor Niels Bohr blev engang spurgt: Hvad er klarhed? Og han svarede: Det er det modsatte af sandhed! Gennem sin forskning i atomets opbygning og naturens indre sammenhænge var han kommet til det resultat, at sandheden er alt andet end klar og enkel. Alligevel søger mennesket klarheden frem for sandheden.
I dagens tekst stilles Jesus over for spørgsmålet om den rene, klare sandhed. Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud! sagde jøderne. Men Jesus gav dem ikke et klart svar. For den kristne tro er ingen filosofi eller ideologi eller et antal læresætninger. Man kan ikke komme til tro på Jesus Kristus ved at tilslutte sig rene og klare argumenter.
At tro vil sige at forholde sig til en person: Jesus Kristus, der om sig selv siger: Jeg er vejen, sandheden og livet. Og i det forhold betyder fornuftsargumenter ikke alverden.
At forholde sig personligt til Jesus Kristus betyder ikke at antage den kristne lære. Tro er et livsforhold, hvor Jesus Kristus selv overbeviser os om, at hans ord er Guds ord. Det forstod jøderne ikke. De kunne og ville ikke løbe den risiko, som troen altid er. De ville ikke slippe sikkerheden, klarheden, alt det som de mente var det samme som sandhed. Og tro vil jo altid sige at slippe sig selv og sin egen sikkerhed. Erkende sin egen fortabthed og overgive sig til en, der er stærkere!
Tro er at stole på Kristus og overgive sit liv i hans hænder. Så enkelt er det i grunden! Og så svært!
Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd! siger Jesus om os, der vover troens spring og begiver os videre ud ad livets hverken lette eller ubesværede vej. Troen betyder jo ikke, at vi til evig tid er omgivet af en beskyttende mur og hver dag bliver forskånet for modgang, fare, ondskab og død.
Det kan være svært at finde ind til og bevare troen og håbet i en tid, hvor alt handler om den enkelte. Hvor man ustandselig får banket ind i hovedet, at Du er din egen lykkes smed! Du er selv Herre over, hvad du får drevet dit liv til!
Den letkøbte tro og optimisme kan sagtens overleve. Men den helt fundamentale tro på kærligheden og på hvilke værdier, vi skal lade os styre af, har det meget værre. For tidens manglende optagethed af fællesskab, trofasthed, omsorg og kærlighed betyder i længden, at det kristne værdigrundlag kommer til at stå i skyggen af en massiv selvoptagethed. I virkeligheden var det nok lettere for os i dag, hvis vi havde en hyrde, som havde lagt alt til rette for os. Som kunne føre os gennem livet ved hjælp af strenge og håndfaste regler.
der mister troen
Men fårene følger hyrden, siger Jesus. De drives ikke af ham. Hyrden går foran og tvinger ingen til at følge efter sig. Men farer et af hans får vild, så leder han efter det. Hans kærlighed rækker også efter dem, som har mistet troen.
Det er et af paradokserne i kristendommen, at troen på Kristus som vores hyrde og Herre ikke gør et menneske afhængigt og ufrit. Men billedet af hyrden og hans fåreflok vil fortælle os, at han har knyttet os til sig med en kærlighed, der ikke kender grænser.
Vi må tro på og leve ud fra hans tilsagn om, at intet – heller ikke synd, død og sorg – som vi ved kan ødelægge kærligheden mellem mennesker, end ikke det kan skille os fra hans kærlighed.
Kristeligt Pressebureau
