Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109, Tune
4000 Roskilde,
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Jeg havde et forhold til en ikke-kristen fyr for 1½ år siden og så igen for 4 mdr. siden. Jeg ville gerne hurtigst muligt gøre ham det klart, at det at være kristen, bede til Gud og komme i en kirke havde en central plads i mit liv. Han ville gerne med i kirke, men da jeg ville snakke med ham om hans forhold til tro osv. bakkede han helt ud.
Vi var ”kun” sammen i en måned. Jeg kunne ikke holde ud, at vi ikke kunne bede sammen eller have Gud som samlingspunkt i vores forhold. Han sammenlignede min tro med en interesse, ligesom han holdt meget af at spille musik.
Selvom vi har cuttet forbindelsen helt, kan jeg ikke få fred i, at jeg ikke skal være sammen med ham, men jeg kan heller ikke få fred i, at jeg skal være sammen med ham.
Hvor er Gud? Hvad vil Han med mig?
Med blødende hjerte Micha

Kære Micha
Som du allerede nu har erfaret, følger der temmelig mange konsekvenser i kølvandet af det at være i et forhold med en ikke-troende: ikke at kunne bede sammen, ikke have en gensidig forståelse for det at være troende m.m.
Får man sidenhen børn sammen, kan det give anledning til konflikter omkring børneopdragelse og familieliv: skal man gå i kirke sammen, skal der bedes aftenbøn, må der bandes i hjemmet osv.
Men det er ikke i sig selv forkert.
Hvis du altså virkelig holder af denne fyr og virkelig ønsker at dele dit liv med ham – på godt og ondt – så gør det. Så gå helhjertet ind i det, men vær vidende om den pris, der følger med – at du ikke får den sparringspartner og støtte, som det er at have en mand, som deler ens tro og kærlighed til Gud.
Vær utroligt fokuseret på selv at holde fast i din tro og i de rammer, som netop er med til at bevare den. Vær bevidst om, at du 100% selv skal tage ansvaret for, at dit åndelige liv fungerer og forvent ikke, at han skal bakke op omkring det i den grad, du kunne tænke dig det. For det kan han ikke. Så det er ikke fair at forlange det.
Lad være med at gå ind i et forhold med motiver om, at han skal ændre sig eller være på en bestemt måde. På en måde er det jo rent faktisk det du gør, når du udspørger ham om hans tro og vil have ham til at snakke om den dybere mening med livet mod hans vilje. Accepter ham, som han er.
Sammen med dig har han den største chance for at lære Gud at kende, fordi du er en ”vellugt af Kristus”, men forståeligt nok får det den modsatte virkning, hvis han oplever, at det bliver presset ned over hovedet på ham.
Hvor er Gud, spørger du? Hvad vil han med dig?
Kære Micha, Gud bor i dit hjerte. Guds ånd er i dig. Gud viser sig til andre mennesker igennem dig. Han vil have, at du skal vidne om ham – fortælle om dit forhold til ham og de erfaringer, du har med at være hans barn. Elsk mennesker, for dem de er – ikke for det, de burde være, ligesom Jesus gjorde. Resten er op til Gud.
Hilsen Suh

Hej Suh
Jeg har en datter på 5 år og 4 mdr. Vores problem er, at hun simpelthen ikke hører efter, hvad jeg siger. Hvis jeg beder hende om at tage sit tøj på, sker der intet. Det er bare SÅ irriterende, at hun slet ikke engang virker, som om hun har hørt, hvad jeg har sagt til hende.
Til andre tider har vi lignende situationer, hvor jeg beder hende om noget fx sidde roligt ved bordet, når vi spiser, åbne døren for mig, stoppe med at drille sin lillebror osv., og der er ligesom bare ikke hul igennem. Hun ignorerer mig fuldstændig, eller også gentager hun bare det, jeg har sagt/spurgt om uden at svare. Jeg bliver så stjernetosset, at jeg kommer til at råbe ad hende, sanktionerer ved at sætte hende ud på vores trappe (hvor hun i øvrigt heller ikke altid bliver siddende) og kommer i disse situationer til at sige alle mulige dumme og grimme ting.
Hvad stiller jeg op? Jeg er så træt af at føle mig magtesløs, fordi det bringer det værste op i mig. Hjælp!
Hilsen T.

Kære T.
Ud fra det du skriver, lyder det, som om din datter måske kan have et konkret problem med at forstå og dermed honorere dine beskeder og instruktioner?
Nogle børn fungerer fint på det handlemæssige område, men har problemer på det sproglige/kommunikative område – dvs. der er ting, de egentlig godt kan gøre, men de kan have meget svært ved at efterkomme et ønske/krav om den selvsamme handling, når det bliver givet til dem i sproglig form. De forstår ikke at omsætte indholdet af beskeden til handling. I stedet kan de reagere ved at fjolle, undvige eller gentage den givne besked næsten ordret (som du faktisk skriver, at din datter gør). Hvis man f.eks. beder dem om at ”sige som en hund”, svarer de ”en hund”. De ved godt, at en hund siger vov-vov, men de forstår ikke meningen med spørgsmålet.
Generelt kan man sige, at det er svært for dem at danne mening ud af det sproglige, og det forvirrer dem ganske enkelt, når man taler i begreber eller koncepter eller i for lange sætninger. Mange børn med disse problemer bliver fejlagtigt opfattet som ulydige eller dovne børn og bliver uforskyldt skældt meget ud. I virkeligheden drejer det sig om, at de skal instrueres og guides på en anden og mere konkret måde. Beskeder skal gives i korte, præcise sætninger og gerne billedligt illustreres. Kropssprog og gestikuleren er også en god måde at underbygge budskabet på.
Jeg vil opfordre dig til at snakke med pædagogerne i din datters børnehave og for det første høre, hvad de siger, og evt. bede om at få en skolepsykolog ind over sagen. På den måde kan du både få råd og vejledning til, hvordan du bedst griber sagen an og måske også få iværksat en undersøgelse, som kan afdække, om din datter reelt har sådanne problemer.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på
46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
Tune, 4000 Roskilde, eller
mail til: Suh@Udfordringen.dk