I praktik blandt udstødte

Isak Pedersen går på 7. semester på Diakonhøjskolen. Han er i øjeblikket i praktik i en varmestue. Her kommer alkoholikere, stofmisbrugere og hjemløse, og for Isak er det vigtigt at stille sig til rådighed for brugernes behov – og have tid til bare at være.

På Diakonhøjskolen lærer Isak Pedersen at rumme de forskellige mennesker, han møder.

På Nørre Allé 25 i Århus ligger Kirkens Korshærs varmestue. Her er døren altid låst. Men til gengæld er der altid folk til at låse den op og tage imod dem, der kommer.
Denne onsdag formiddag er her ikke så mange, fordi solen skinner udenfor. I det ene rum sidder en mand og læser avis. Ved siden af ham sidder en mand og taster på sin sølvgrå mobiltelefon, godt guidet på vej af kvinden ved siden af ham, som er ansat på varmestuen. I et andet rum sidder en ældre gråhåret kvinde ved et bord og læser i avis, mens der ved bordet ved siden af sidder to og snakker. En bruger og en ansat. I et tredje rum sidder tre brugere og snakker. Hylderne er fyldt med spil. Der er også et baderum. Og mulighed for at få rent tøj.
De fleste brugere er alkoholikere eller stofmisbrugere. Men der er også nogen, som kommer her for det sociale. De fleste er hjemløse.

Isak Pedersen er 24 år og læser på Diakonhøjskolen. Han går på 7. semester og er i gang med sin tredje og sidste praktik. Varmestuen i Nørre Allé er hans faste arbejdssted i et halvt år – frem til august.
”Min opgave er bare at være her. Drikke en masse kaffe. Snakke. Spille. Og stille mig til rådighed for det, de har behov for. Fornemme, hvor de er henne ved at se på deres ansigtsudtryk og se, hvordan de træder ind ad døren, når jeg lukker op for dem. Det er også en af grundene til, at døren er låst – så lægger vi mærke til, hvem der kommer, og de møder os allerede i døren. Det sætter brugerne også pris på,” fortæller Isak og fortsætter:
”Arbejdet er ikke så nemt, som jeg havde troet, det ville være. De første par uger lavede jeg ikke noget, følte jeg. Jeg har tidligere været i lære som tømrer og har været ved militæret, så jeg er vant til, at man skal være aktiv for at lave noget. Men her drejer det sig om at have så få opgaver som muligt, så jeg har tid til bare at være og stille mig til rådighed. Det er faktisk svært. Men utrolig værdifuldt – både for mig og for brugerne.”

I varmestuen møder Isak dem, som vi alle ser skævt til på gaden og ikke henvender os til. Martin er en af dem. Og en af varmestuens faste brugere. Han har været vagabond på landevejen i 10 år.
”Når man går på landevejen med skæg og hunde og vogn, så er der masser af mennesker, der kommer og snakker. Men når jeg, som nu, har barberet det lange skæg af og ikke har mine hunde og min vogn med mig, så kommer der ikke nogen og snakker. Så er det rart at kunne gå her op på varmestuen og møde nogen,” fortæller Martin.

En meget vigtig opgave for de ansatte på varmestuen er som sagt at snakke med brugerne. Og lytte. Nogen gange er det overfladiske emner, men andre gange har Isak også længere samtaler med brugerne.
”På skolen har vi et modul om sjælesorg, og det er utrolig værdifuldt. Her lærer vi at lytte til det, der siges, og komme om bag ved det.”
I starten af praktikforløbet havde Isak en særlig oplevelse med en bruger, der kom og spurgte, om han ville snakke med ham under fire øjne.
”Han spurgte så, om jeg ville bede for ham. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Det var en utrolig stor oplevelse. Det var stort for mig, at han havde tiltro til mig, selvom jeg ikke havde været her så længe,” fortæller Isak.
Men det betyder ikke, at han ofte taler med brugerne om kristendommen og sin kristne tro.
”Man er nødt til at møde dem der, hvor de er. Hvis der kommer en, som har brug for rent tøj, kan jeg jo ikke sige til ham: Nej, det kan jeg ikke give dig, men jeg vil gerne bede for dig.”

Klokken nærmer sig middag, og flere brugere har meldt deres ankomst i varmestuen. Udenfor sidder der to på de sommervarme fliser og drikker et par øl. En kvinde kommer ud og drikker sin øl færdig, inden hun igen går ind i varmestuen.
Sådan er reglerne. Der må ikke være alkohol eller stoffer på varmestuen. Men varmestuen er ikke et behandlingssted. Her er ingen spørgsmål, forventninger, handlingsplaner eller afrusning. Varmestuen er et åbent fristed på brugernes præmisser.