Strejkende samfundsnassere?

Strejkekasserne finansieres delvis af skatteydernes penge, pointerer Kristelig fagbevægelse.Kristelig Fagbevægelse kalder de strejkende fagforeninger samfundsnassere, fordi det, deres medlemmer indbetaler til strejkekasserne, er en del af fagforeningskontingentet og derfor kan trækkes fra i skat.
– De betaler ikke selv, hvad deres strejker koster, men sender en regning videre til samfundet. Næsten halvdelen af den gigantiske millionudgift, de strejkende har brændt af for selv at få mere i løn, bliver betalt af pensionister, økonomisk hårdt ramte børnefamilier og alle andre skatteydere, siger Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen.
Han finder det urimeligt, når der er en bedre og billigere måde at løse en fastkørt overenskomstforhandling på.
– Kristelig Fagbevægelse løser en sådan konflikt gennem en voldgiftsdomstol med lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter og en neutral opmand. Vores eneste udgift er et honorar til opmanden, siger Søren Fibiger Olesen.
/sl