Afrikansk bedemøde stopper Londons trafik

Ikke kun i Florida, at mennesker strømmer til kristne møder.Fredag den 27. juni samlede en nigeriansk pastor, Chris Oyakhilome, 25.000 mennesker i Excel Konferancecenter i London.Til arrangørernes overraskelse lukkede politiet portene til Excel, fordi trafikken i London bogstavelig talt stod stille. Undergrundsbanen var så pakket med folk på vej til mødet, at der var blokkeret for trafikken fra Excel til Black Tunnel, flere jernbanestationer, Canary Wharf og Westminister, blev lukket. Al trafik mod Excel blev dirigeret væk.
”Night of Bliss” var et bønne-, lovsangs- og helbredelsesmøde. Mødet begyndte kl. 19 og varede til kl. 6 om morgenen, men måtte udsættes en time pga. den uventede tilstrømning. Pastor Chris skal tidligere have samlet 4-5 millioner mennesker i Lagos, Nigeria på en aften!
Han forkynder et kompromisløst evangelium. I England er der startet 50 menigheder under Christ Embassy, som er navnet på hans organisation, uden at han selv har været i menighederne, som hans kone Anita har ansvaret for.
To hvidtklædte lovsangskor på op mod 600 deltagere, ledte de fremmødte, som bestod af ca. 95% afrikanere.
Efter meget bøn og lovsang, kom pastor Chris ind på talerstolen ved midnat og forkyndte, og flere mennesker stod op af kørestole, lamme gik, kræftsvulster forsvandt, mennesker blev udfriet fra dæmoner. Et utal af mirakler skete i løbet af natten.
Pastor Chris’ hovedredskab til at få evangeliet spredt er hans 24 timers web-TV, Love World Channel og andagtsbogen ”Rapsody of Realities” som er oversat til op mod 40 forskellige sprog.
Henri.