Et god morgen fra Kansas
GOD TV sender daglige andagter med Mike Bickle fra International House of Prayer i Kansas.Hver morgen sender GOD TV en ny andagt med den amerikanske præst Mike Bickle fra
International House of Prayer i Kansas.
Tænder man for den kristne satellitkanal, The God Channel, en tilfældig morgen, er det svært at undgå programmet Daily Devotional (Daglig Andagt) med Mike Bickle. Den amerikanske præst, der er leder af den ihærdigt bedende kirke International House of Prayer i Kansas, er også udnævnt til bønne-leder på GOD TV.
Nu har han fået sin eget daglige program, hvor han mandag til lørdag sender en daglig opbyggelig hilsen til tv-stationens seere. Programmet, der vil indeholde lovsang, undervisning og forbøn, vil blive sendt fra Kansas og enkelte gange fra Jerusalem og andre steder rundt om i verden.
Mike Bickles kirke i Kansas er kendt for sin store satsning på bøn. Menigheden har valgt at have åbent 24 timer i døgnet, hvor alle kan komme og være med til en blanding af bøn og sang.
GOD TV har gennem flere måneder sendt live fra bønnerummet i nattetimerne dansk tid. Og for dem, der har en særlig forkærlighed for den amerikanske kirkes bønne-tjeneste, har tv-kanalen oprettet en 24-timers live sending via sin hjemmeside.
Sendes på GOD TV hverdage
kl. 06.30 og lørdag kl. 07.30