Tema: Efterskoler
Efterskole klarede skærene

Frydensberg Efterskole i Mariager havde et underskud på 2 mio. Nu er der overskud…- Vi har oplevet Guds mirakuløse hjælp!

Frydensberg Efterskole kan nu satse på nødhjælp til fattige lande – som her blandt haitianske flygtninge i Caribien.

Det skriver Frydensberg Efterskole i en pressemeddelelse.
Grunden er, at et underskud på 2 mio.kr. i 2004 nu er vendt til et overskud på omkring 400.000 kr.. Frydensberg Efterskole ligger i Mariager og er en af pinsekirkernes efterskoler.
– For tre år siden var Frydensberg med en kassekredit på minus 2 mio. kr. tæt på at blive lukket. Vi havde flere års massive underskud og kun ganske få og små overskud bag os.
Men en indsamling på pinsekirkernes SommerCamp i 2004 vendte udviklingen:
– Vi gik ud af 2004 med en forbedring af regnskabet på 400.000 kr. I 2005 præsterede vi skolens største overskud nogensinde – 800.000 kr. – og 2006 har vist et regnskab i plus på knap 40.000 kr. I dag ligger vores kassekredit stabilt i plus på 300-400.000 kr.
– Vi er Gud dybt taknemmelige, siger skolens ledelse, der lige nu arbejder med hele 3 pædagogiske profiler: Performing arts med musik, dans, drama og skuespil, Explorer med sport og naturoplevelser, og Internationalisering, hvor 10. klasse bl.a. skal organisere nødhjælp til haitianske flygtninge i Den Dominikanske Republik.
/sl