Tema: Efterskoler
– Kristne er jo glade mennesker
Det udbrød Heidis datter Charlotte, da hun kom på en kristen efterskole. Og glæden smittede af på Heidi, som nu er aktiv kristen i huskirke og gospelkor.For Heidi Petersen fra Holsted blev en kristen efterskole hendes første møde med glad kristendom. Før var hun almindelig kristen som de fleste andre danskere. Nu er hun personligt kristen og aktiv i gospelkor og huskirke.
Heidi er alenemor med fire børn. To af pigerne har gået på efterskole og det har været en positiv oplevelse for både børn og mor.
– Min ældste datter Signe meddelte i ottende klasse: Mor, nu gider jeg ikke mere. Jeg er skoletræt! Det måtte jeg så acceptere og fik hende ind på Lunderskov Efterskole. Her steg hendes humør med det samme, og det samme gjorde hendes karakterer!
Derfor var vejen banet, da også hendes yngste datter Charlotte ville på efterskole. Og hun blev godt modtaget på Efterskolen Kildevæld i Kolding:
– Da jeg besøgte skolen med Charlotte første gang, var der med det samme en masse unge, der flokkedes om hende. Og da hun tog af sted, fik hun et knus. Så hun sagde: Dér skal jeg bare hen!
Og hvordan virkede efterskoleforløbet på hende?
– Hun blev mere glad og blev rigtig tryg. Det gjorde også mig tryg som mor for jeg skulle jo sende hende hjemmefra. Hendes karakterer steg også. Der blev virkelig taget hånd om både det faglige og sociale og det familiære, fortsætter Heidi Petersen.
Efterskolen Kildevæld hører under frikirken Apostolsk Kirke.
– Det betød rigtig meget for mig, at det var en kristen efterskole. Efter et par uger kom Charlotte hjem og sagde: Jamen mor, kristne mennesker er jo glade mennesker! Det havde ikke været hendes indtryk før. Nu kunne hun se forskellen. På skolen var der lovsang og en helt anden form for forkyndelse. Det har også smittet af på mig.
I dag er Heidi med i gospelkoret Living Joy og huskirken Kristus Kirken i Vejen. Charlotte er flyttet hjemmefra til Vejle hvor hun nu bor sammen med tre piger fra efterskolen.
Efterskolen er meget anderledes end folkeskolen, erfarer Heidi Petersen:
– Især på Kildevæld blev jeg løbende orienteret med nyhedsbreve hver anden måned. Så vidste jeg, hvad der foregik og så kunne vi bedre snakke om det, der var sket i skolen, når hun kom hjem på weekend. Det gav hende ekstra opmærksomhed, som hun også havde brug for.
Før gruede både hun og børnene for forældresamtalerne men ikke mere:
– Fra folkeskolen var jeg vant til, at kun de dårlige ting blev trukket frem: Hun skal sige noget mere i timerne eksempelvis, hun skal gøre noget ved sin håndskrift osv. Man bankede på de negative ting.
– Men så kom jeg til forældremøde på efterskolen, og her sagde de: Det og det skal rettes, men hun er også meget social osv. Det var nyt for mig, at der også kom nogle positive ting frem.
– Mine børn har ikke før været glade for forældresamtaler, for de vidste jo i forvejen, hvad der var galt. De havde brug for at få noget ros og opbakning til det, de er gode til.
