Kristne sender på ny tv-kanal

NORGE – En ny tv-kanal påbegyndte i sidste uge en række prøvesendinger i Norge.”Frikanalen” som kanalen hedder, har på forhånd mødt stor interesse fra det norske foreningsliv, ligesom flere kristne organisationer har meddelt, at de ønsker sendetid, når kanalen fra årsskiftet for alvor går i luften.
Blandt andre har Norea Mediemisjon og Det Norske Misjonsselskap meldt sig klar på banen. Det skriver avisen, DagenMagazinet, der desuden oplyser at Kultur- og Kirkedepartementet yder 2,5 mio. kroner i driftstilskud.
– Udgifterne til selve produktionen må den enkelte organisation selv afholde, ligesom redaktøransvaret også pålægges kanalens udbydere, udtaler kanalens daglige leder, Finn H. Andreassen (billedet).
levi