Vor tunge gør os stærke

Bibelen siger et sted: ”Vor tunge gør os stærke”.Lige siden kristendommens indførelse i Danmark har mennesker følt, at der var styrke bag ordet ”Satan”. Og det er rigtigt. Det var derfor, Jesus måtte bekæmpe ham og til sidst besejre ham ved at lade sig korsfæste.
Men Djævelen prøver at skjule sit nederlag mest muligt. Og ikke nok med det, hans største fif går ud på at bilde folk ind, at han slet ikke findes. Er det lykkedes over for dig?
I Bibelen er Djævelen ikke gjort til noget uskyldigt. Her er han en personlig djævel, denne verdens gud og denne verdens fyrste, løgnens far og menneskets værste fjende.
Det er ikke så sært, at han, hvorfra al løgn stammer, kan bilde folk ind, at han bare er gammel overtro.

Bibelen fortæller endvidere, at det er menneskets hjerte, det er galt fat med. Det er, som tegningen viser, ”vendt forkert”. Og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
”Jamen, jeg mener ikke noget med det,” svarer du. ”Så det kan da ikke være farligt.” Jo, det er farligt, og ovenikøbet dødsensfarligt, når mennesker besmykker sig med kraftudtryk.
At det ikke er ligegyldige ting, ederne udtrykker, kan en hurtig analyse afsløre:
• ”Satme” betyder ”Satan være med mig”.
• ”Fandenraseme” betyder ”Fanden rase mig”.
• ”Sagomeme” betyder ”Satan gå med mig”.

Lad dig ikke narre af Djævelen. Stop med at nævne hans navn, det er ikke værd at nævne. Sig i stedet navnet over alle navne, Jesus, og du vil fornemme, at her er navnet, som kan tilintetgøre alle Djævelens gerninger.
”Giv ikke Djævelen råderum,” siger Bibelen. Det gælder også eder og forbandelser, som er åndskræfter.
Bekendes der i Jesus navn til frelse, så bekendes der også fortabelse i Djævelens navn. Går det ikke ad himlen til, så går det i bogstaveligste forstand ”ad helvede til”.
Så alvorligt er det, fordi åndens lov er lige så grundfæstet som universets lov. Hvilken vej bekender du dig til?

Fra traktaten: Hvorfor bander du?
Udgivet af Evangelisk Traktatmission