Hvem ringer klokkerne for?

En nabo til Rommele kirke i Trollhättan, Sverige, var efterhånden blevet godt træt af den evindelige ringen med klokkerne.Faktisk blev hr. Gustafsson, som er kirkens nærmeste nabo, så træt af kirkeklokkerne, at han ønskede, at al klokkeringning skulle forbydes.
– Ringningen er til skade for sundheden, mente han.
– Familien bliver forstyrret både i huset og i haven. Den værste af alle ringninger er den lørdag morgen klokken syv.

Men Rommele kirke ville ikke stoppe med at ringe.
– Ringningen er en del af vores kulturarv, udtalte de.
– Og hvordan ville det ikke se ud, hvis vi spærrer klokkerne inde? Så går al kulturværdien jo tabt, mente de.
Men frem for alt syntes de, at Gustafsson skulle bebrejde sig selv for at købe et hus lige ved siden af kirken. At klokkerne ringer burde ikke komme som en overraskelse.
Så de fortsatte med at ringe. Og de over 45 decibel fortsatte med at slide på Gustafssons husfred og sundhed.

Så Gustafsson gik til kommunen, og da han ikke fik medhold der, så gik han til landsretten. Og siden helt til Miljødomstolen, som nu har truffet en afgørelse.
Selv om kulturarven er vigtig, skal et menneske ikke blive sygt på bekostning af den. Ifølge Miljødomstolen er lydstyrken hos Gustafsson nemlig direkte sundhedsskadelig.
Så nu må Rommele kirke lydisolere klokketårnet, så lydniveauet kommer ned på et ikke-skadeligt plan. Og Gustafsson kan nyde at sove i ro lørdag morgen, i hvert fald indtil arbejdet er færdigt.
Sidsel