Pillar – en søjle for unge
Det kristne band Pillar skaber teenage-fans med deres musikstil og indirekte tekster.Pillar er et kristent band, som udtrykker sine holdninger på en lidt anden måde end andre kristne musikgrupper.
Bandet spiller heavy rock, dvs. rock, hvor man lægger meget tryk på elguitar, bas, trommer osv. og de spiller også NU metal, som ikke er Heavy Metal, men blødere. Der er blandet pop/hiphop og andre genrer ind.
Bandets kalder selv sin musik for kristen rock.
– Jeg synes, at Pillar er et fedt og inspirerende band. Det er meget nemt at relatere til som ung, fordi musikken og måden, de synger på, ligner det, man er vant til at høre, fx i medierne. Alligevel har de et kristent budskab, hvilket jeg personligt synes er rigtig fedt, siger Patrick Nørholm Nielsen, som er 14 år.
– Bandet kan også fænge ikke-kristne unge, da teksterne ikke er direkte kristne, som fx i en lovsang men stadigvæk er budskabet kristent.
– Nogen vil nok sige, at vores musik ikke er kristen, men at vi bare er kristne, siger Kalel, som spiller bas i Pillar, ifølge CmusicWeb.
– Det er jeg personligt ligeglad med. Jeg ved, hvad jeg mener i mit hjerte, og hvad vores band står for. Jesus behøver ikke bogstaveligt at indgå i sangen. Folk kan kalde det, hvad de vil. Gud er i vores hjerter, og han skinner ud gennem vores musik.
Jeg synes ikke, at det er dårligt at have Jesus med i en sang, jeg synes, det er godt, og det rører en masse mennesker på en god måde.
Men vores musik rører andre mennesker, som er sværere at nå, siger Kalel.
Pillars hjemmeside er: www.PillarMusic.com
Af Jonas Lyng