Frikirke inviterede asylansøgere til julefest

Seks familier fra Pinsekirken i Vejle inviterede syv familier fra Jelling Asylcenter til en hyggelig aften den 4. december.Det skete i forlængelse af kirkens ”ryk-sammen-ryk-ud”-kampagne, hvor et af målene er, at man engagerer sig i forskellige humanitære og sociale projekter i byen.
Jackeline Hansen fra Kirkernes Integrations Tjeneste blev inviteret til at holde et foredrag, og det gav inspiration til det det spontane julearrangement.
– Syv familier, hvor der kun er én forsørger med børn, fik tilbuddet. 21 personer fik en hyggelig aften i Pinsekirken. De lavede masser af ”halal”-mad, da alle var muslimer, fortæller hun og tilføjer, at kirken er åben for en gentagelse næste jul.
sl