Jeg er forvandlet for altid

Ole fortæller om, hvordan hans liv blev forvandlet, da han mødte nogle kristne.Jeg hedder Ole og er 52 år. Da jeg kom til Kildegården marts 2008, var jeg nedbrudt både fysisk og psykisk. Min livshistorie
Jeg nåede i første omgang kun at blive modtaget på kontoret.Vi skulle derefter til lægen for at hente noget medicin. Hos lægen klagede jeg over smerter i benet, og kort tid efter var jeg pludselig indlagt på sygehuset i Svendborg med en blodprop i benet. Jeg husker ikke ret meget fra indlæggelsen og heller ikke ret meget fra den første periode, efter at jeg var kommet tilbage til Kildegården.

Jeg var ikke kristen, da jeg kom til Kildegården, og jeg vidste ikke, at jeg var havnet et sted, hvor folk var kristne. Men det gik hurtigt op for mig, da vi holder andagt hver morgen og hver aften og går i kirke hver søndag. Det var noget af en omvæltning for mig, da jeg har levet et temmelig ukristent liv. Jeg var overbevist om, at her blev jeg ikke ret længe. Jeg forstod ikke ret meget af det, som foregik omkring mig, alle virkede skrupskøre. Men som tiden gik, blev jeg glad for at være her. Når jeg ser tilbage, startede min vej til troen med musik og sang. Jeg blev – uden at jeg ville indrømme det – påvirket af teksterne fra de lovsange, som vi sang, når vi havde andagt. Min nysgerrighed blev større og større dag for dag, og jeg begyndte at læse kristen litteratur; det eneste jeg ikke begyndte at læse var Biblen. Men en aften, efter ca. en måned fandt jeg Det Nye Testamente i en af reolerne. Jeg tog bogen med op på mit værelse og begyndte at læse. Da jeg nåede til side 8, stod der:

Bed, så skal der gives jer.
Søg, så skal I finde.
Bank på,
så skal der lukkes op for jer.

Jeg markerede teksten og bad derefter til Gud om at give mig et tegn på, at han eksisterede. Jeg ønskede virkelig, at han eksisterede, men jeg ville i min frustration have et tegn. Det meste af næste dag gik, uden at jeg fik noget tegn. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede – men det, som skete efter aftenandagten, havde jeg ikke forventet. Andagten var overstået, og folk var på vej ud, da en af de andre beboere, som var ny på Kildegården, kommer hen til mig og siger, at hun har noget, som hun vil læse op for mig. Hun slår op i Biblen og læser følgende op:

Bed, så skal der gives jer.
Søg, så skal i finde.
Bank på,
så skal der lukkes op for jer.

Til at begynde med går det slet ikke op for mig, hvad der er sket, jeg var ikke forberedt på at få tegnet på den måde. Det går først op for mig lidt efter lidt, derefter styrter jeg op på mit værelse og tager Det Nye Testamente frem, slår op på side 8 og ser forbavset på den markerede tekst. For mig var det ikke tilfældigt. Jeg var overbevist om, at Gud havde vist mig sin eksistens. Gud har efterfølgende givet mig mange tegn, og jeg har bedt til frelse.

Jeg vil aldrig glemme den oplevelse, jeg fik, da jeg i kirken gik i forbøn for første gang. Der skulle bedes for tilgivelse; den berøring, jeg fik, var dyb, øm, kærlig og varm. Jeg svajede frem og tilbage og var gået i gulvet, hvis jeg ikke var blevet støttet i ryggen af en af de andre beboere fra Kildegården. Aldrig har jeg i mit liv mærket noget så dybt, ømt, kærligt og varmt.
Gud er stor, han vil vise mig den vej, jeg skal gå, og jeg vil gå den vej, han viser. Det er en hel ny verden, som har åbnet sig for mig. Jeg kunne slet ikke forstå, at Gud ville tage imod mig med det liv, som jeg har levet. Men husk på at Jesus døde på korset for vores synder, pinsler og sygdommes skyld. Nu læser jeg som en gal i Biblen, jeg stiller mange spørgsmål til de andre beboere om det, jeg læser; de må være meget tålmodige, jeg må være ved at drive dem til vanvid. Jeg er dybt taknemmelig. Mit liv er forandret for altid, jeg fandt troen på Kildegården. Jeg har mistet alt på grund af mit misbrug, og jeg står i bundløs gæld, men troen på Gud er der ingen, der kan tage fra mig.

En aften sad jeg på mit værelse og bad til Gud – jeg var ked af det og græd. Da jeg var færdig med at bede, kom det til mig, og jeg begyndte at synge:

I Herrens hænder,
i Herrens hænder,
der får jeg hvile,
der er jeg tryg.
Det måske stormer rundt
omkring mig,
men i Herrens hænder,
der er jeg tryg.

Jeg smiler, begynder at le og siger tak til Gud.
Jesus lever.