Lær at helbrede syge i Jesu navn
– opfordrer Ulla og Martin Nissen, Haderslev, som også selv helbreder syge.Åndens Klinik i Haderslev inviterer til kursus.
– Vil du vide mere om den åndelige verden, så du bliver i stand til at helbrede syge og uddrive dæmoner?
Ulla og Martin Nissen fra Åndens Klinik i Haderslev inviterer til kursus i at kende den åndelige verden.
Åndens Klinik og Frikirken, Haderslev, står bag kurset i Multihuset på Hirsevej. Underviser er bl.a. Peter Holmsgaard, som er leder af Åndens Klinik i Danmark.
Kurset er delt over to weekends, den 13.-15. marts og den 27.-29. marts.
Alle kristne kan deltage uanset kirkelig baggrund.
Ca. 600 personer har været til foredrags- og healingaftener med Åndens Klinik i Haderslev i 2008.
– Vi har fået mange tilbagemeldinger fra mennesker, der har oplevet Guds kraft og overnaturlig helbredelse. Vi skønner, at over 90 pct. af deltagerne ikke er faste kirkegængere, fortæller arrangørerne Ulla og Martin Nissen.
Åndens Klinik i Haderslev har hjemme i Multihuset, der ejes af Pinsekirken.