Moder Teresa er mit store forbillede
Kamalesh Biswas kendte Moder Teresa, før hun blev kendt.Hun udstrålede en særlig myndighed. Ikke på grund af det, hun sagde, for hun sagde ikke ret meget. Heller ikke på grund af sit udseende, for hun så ikke ud af meget. Men på grund af det hun gjorde. Moder Teresa var et vidnesbyrd in action.
Karakteristikken kommer fra den 56-årige Kamalesh Biswas. Han har boet i Danmark i over 30 år, men er født og opvokset i Calcutta i Indien og har ved lejligheder mødt den bemærkelsesværdige nonne og nobelprisvinder, som i 2003 blev saligkåret af den katolske kirke.
For Kamalesh stammer de fleste minder dog fra tiden før, Moder Teresa blev et ikon i den vestlige verden. Han gik i skole lige over for centret, hvor Moder Teresa drev sit arbejde for forældreløse børn. Og da Moder Teresa senere flyttede ind i hans barndomskvarter, spillede Kamalesh og gadens øvrige drenge fodbold på plænen ved Moder Teresas hus.
Hun var en person, man lagde mærke til, når hun gik i gaderne i sin hvide sari med de blå bånd. Men ved første øjesyn var hun ikke enestående. Der var også andre små Moder Teresaer i Calcutta. Mennesker som gjorde en stor og uselvisk indsats for at afhjælpe de mange sociale og menneskelige problemer. Så at netop hun fik heltestatus i Vesten var nok lidt tilfældigt. Ikke at det var ufortjent, men det kunne også have været andre, forklarer Kamalesh.
I hvert fald fik hun først senere den status i Indien. Da jeg kom til Europa som 23-årig, blev jeg meget forbavset over, at hun var så kendt. Pludselig blev jeg budt et ekstra stykke kage, bare fordi jeg kendte Moder Teresa, griner han.
I skolen var Kamalesh med til at samle penge ind til Moder Teresas arbejde, men det var først som teenager han for alvor fattede interesse for nonnen, der havde sat et enormt arbejde i verden for at hjælpe de fattigste i Calcuttas slum.
Jeg er selv vokset op i et kristent hjem og har lært, at man skal elske sin næste og gøre godt mod de fattige. Ja, min mor gjorde selv et kæmpe stykke arbejde for de fattige. Men med Moder Teresa var det alligevel anderledes. Hun mødte modstand i starten, fordi mange troede, hun ville omvende hinduer til kristendommen med sine gode gerninger. Men hun fortsatte. Hvorfor gjorde hun det?
Kamalesh stillede hende spørgsmålet, da hun kom ud på plænen, hvor drengene spillede fodbold, for at give en besked. Men han husker ikke svaret. Kun at det havde noget med Jesus at gøre.
Det var det helt gennemgående i hendes liv. Alt, hvad hun gjorde, havde med Kristus at gøre. Hun så Kristus i ethvert menneske, og alt, hvad hun gjorde, gjorde hun for ham. Selv under postyret omkring hendes Nobelpris i 1979, hvor verden stod i kø for at hylde hende, kunne hun kun tale om de fattige og om Kristus, siger Kamalesh.
Derfor har han svært ved at forlige sig med de notater, der dukkede op for nogle år siden, og som hævder, at Moder Teresa levede store dele af sit liv i dyb anfægtelse.
Jeg kan ikke få det til at passe og opsøgte faktisk én af de nonner, der havde været ved Moder Teresa til det sidste. Hun kunne berolige mig med, at Moder Teresas sidste ord var det samme, som vi så ofte havde hørt: Jesus!
Da Moder Teresa fik Nobels fredspris, samlede KFUM & KFUK i Kolding penge ind til hendes arbejde. Kamalesh fik til opgave at overrække gaven personligt. Med sig havde han bragt nogle avisartikler fra Danmark om det diakonale arbejde, han selv stod i spidsen for på det tidspunkt.
Det var ikke for at prale, understreger han. Jeg ville blot vise hende, at én af de knægte, som spillede fodbold ved hendes hus, nu selv var engageret i at hjælpe samfundets svageste.
Denne kvinde, som netop havde modtaget én af verdens mest prestigefyldte priser, lagde artiklerne fra sig, så på mig og stak mig en lap papir med teksten: Bevar glæden ved at elske Gud og den fattige og del den glæde med enhver, du møder.
Det har jeg aldrig glemt, siger Kamalesh, der ikke lægger skjul på, at Moder Teresa er hans store forbillede.
Selv om der er langt fra Kolding til Calcutta, går tankerne ofte tilbage til den bemærkelsesværdige kvinde, når Kamalesh passer sit arbejde som præst og tværkulturel rådgiver i Kolding provsti. Her bestræber han sig på at hjælpe nydanskere med både praktiske og åndelige problemer.
Deres regninger kan han ikke betale, men han har altid en bøn og et opmuntrende ord parat. Og det er værdsat. I hvert fald ligger hans mobiltelefon sjældent stille flere minutter ad gangen.
Moder Teresa er blevet mit store forbillede. Hun lærte mig aldrig at lade mig forblinde af den hæder og ære, der kommer fra mennesker. Men alene fokusere på, hvad Gud har gjort.
