Fra bums til millionær

På trods af finanskrisen går det godt for Finn Frederiksens firma. Selv gik han fra et elendigt liv i en udrangeret campingvogn til et godt familieliv. Her fortæller han, hvad det er der skal til, for at en virksomhed kan blomstre og give overskud.Fire år efter Berlinmurens fald flygter Finn Frederiksen fra Danmark. Han er led og ked af sit liv. Han vil væk fra en stor gæld og en ubærlig sorg over, at hans kæreste har fundet en anden.Finn kører til Østtyskland, hvor han slår sig ned i fem år. Han lever af at udføre sort arbejde for et tysk bygge-firma.
I 1997 kommer Finn til Dresden. Han er blandt de mange løsarbejdere, der har meldt sig til et entreprenørfirma, som har fået til opgave at bygge et gigantisk Kaufland.
En iskold vinterdag, efter fyraften, sidder Finn i sin udrangerede campingvogn og drikker det ene glas Weinbrand efter det andet. Hans hoved dunker, hans krop ryster, og sorte tanker sniger sig ind i hans sind og sår tvivl, om der findes noget godt her i livet. ”Hvordan skal jeg nogensinde igen få et godt liv,” tænker Finn.
– Jeg havde det virkelig skidt i den periode, fortæller Finn Frederiksen. Jeg kunne kun holde den gående ved hver dag at drikke masser af tysk cognac. Mest af alt ønskede jeg at tage mit eget liv. Men på trods af de usle og elendige omstændigheder, jeg befandt mig i, var der noget inden i mig, der ønskede at give livet en chance. Den aften, kan jeg huske, at jeg lige pludselig, midt i min store brandert, kom i tanke om, at min søster, som er kristen, engang havde sagt til mig, at hvis jeg en dag sad og havde brug for hjælp, skulle jeg ringe til hende. Hun kendte én, der kunne hjælpe mig. Så med de ord i baghovedet rejste jeg mig op, fandt nogle mønter til at ringe for og væltede ud af campingvognen. Jeg løb over til den telefonboks, der stod uden for Kaufland og ringede til min søster. Heldigvis var hun hjemme, og hun kunne godt høre, at den var rivende gal. Hun sagde: ” Finn, pak dit tøj og kom hjem.”

Der gik nogle måneder, før Finn fik afviklet sit arbejde i Østtyskland. Først da det blev forår, stod han foran sin søsters og svogers hus. I hånden havde han alt, hvad han ejede – en plasticpose med lidt tøj.
– Efter at min søster og svoger havde omfavnet mig og budt mig velkommen hjem, fortalte min søster, at Jesus elskede mig og ønskede at hjælpe mig. Jeg tænkte, at det var umuligt, at nogen kunne elske sådan én som mig. Jeg havde gjort alt for meget ondt og såret alt for mange.
– Da jeg blev bedt for, og man begyndte at læse op fra Bibelen om den fortabte søn, begyndte jeg at græde. Jeg blev meget rørt over det, der blev sagt og gjort. I flere år havde jeg ikke oplevet omsorg og kærlighed.
– Om aftenen, den tredje dag, efter at jeg var blevet bedt for, var jeg på vej i seng. Jeg sov i et lille værelse oppe på første etage i min søsters hus. Jeg var dødtræt og ønskede bare at slukke lyset og sove. Lige da jeg havde lagt mig, mærkede jeg en stor uro. Jeg kunne ikke falde i søvn. Vendte og drejede mig i sengen, men det var umuligt at få fred.
Skulle jeg mon stå op og tage mig en smøg. Det plejede jeg at gøre, når jeg ikke kunne sove. Og det beroligede mig altid. Pludselig var det, som om nogen sagde, at jeg skulle rejse mig op, gå hen til bordet, tage cigaretterne og smide dem ud af vinduet. Jeg blev skræmt, for hvem var det, der talte til mig med så myndig en stemme. Ok, tænkte jeg. Hvis jeg kan få fred ved at gøre det, så gør jeg det. Jeg rejste mig op og smed cigaretterne ud af vinduet. Da jeg igen kravlede ned under dynen for at sove, blev jeg helt rolig og mærkede en vidunderlig fred. Så skete der det, at en varme og et stærkt lys fyldte hele min krop. Det var dejligt, men det føltes også, som om jeg var lammet. Jeg kunne næsten ikke åbne min mund, men det lykkedes mig at mumle svagt: ”Er det dig Gud”? ” ”Ja, det er mig,” blev der svaret.
– Og nu begyndte Gud at tale ind i mit liv. Han sagde, at han ville give mig en ny chance. Jeg skulle aldrig mere ryge en cigaret eller drikke spiritus. Han ville give mig et godt arbejde, en bolig, en dejlig familie, og min gæld ville blive indfriet. Den pagt, der blev indgået mellem ham og mig i de minutter, den står ved magt den dag i dag.

Finn Frederiksen har ingen uddannelse. Han gik ud af niende klasse med et gennemsnit under syv. Det eneste han har beskæftiget sig med, er rengøring. Én dag under en jobsamtale sagde intervieweren: ”Finn, du skal da ikke gøre rent. Hvad siger du til at få et lederjob. Det kan du sagtens klare. Der er noget ved dig, som er anderledes. Kom, så finder vi noget pænt tøj til dig.” Og efter et par timer, stod Finn iklædt jakkesæt og slips. Han var blevet ansat i rengøringskoncernen ISS, som beskæftiger ca. 13.000 medarbejdere i Danmark. Finn fik ledelsesansvaret for 25 medarbejdere.
Finn Frederiksen har fået fod på sit liv. Han er ikke længere den forhutlede person, der for 18 år siden sad i en gammel campingvogn og tyllede cognac i sig. Han bor i dag i et stort lækkert hus, har en dejlig familie og er ejer af et firma, der giver overskud på flere millioner kroner.
– Vort land er mærket af finanskrisen. Mange erhvervsdrivende må dreje nøglen om og lukke. Dit firma blomstrer og har overskud. Hvordan er det muligt? Hvad gør du?
– Jeg søger Gud. Har fuldstændig og aldeles lagt mit firma i hans hænder. Jeg stoler på ham og beder ham om at føre ordet ved vigtige forretningsaftaler, telefonopringninger og møder. Hvis der opstår problemer undervejs, sætter jeg mig ikke hen og tænker over, hvordan jeg nu skal løse det problem. Du kan ikke tænke dig ud af noget som helst, når du arbejder sammen med Gud. Man må sige til ham: ”Ok, Gud, hvad så, – hvordan skal jeg tackle det her. Hvad vil du gøre?”
Når du hele tiden sørger for at kommunikere med ham og spørge ham til råds, falder tingene på plads. Telefonen ringer, og du har en ny stor kunde i telefonen.
– Ønsker du at se gode resultater på bundlinien, må du vise Gud, at han kan stole på dig. Jeg har gode kunder, og min forretning har fremgang, men jeg er hele tiden bevidst om, at jeg tjener Gud. Det er hans forretning, og det overskud, der er, sættes ind på en konto i hans rige. Det er altafgørende, at man gør det på den måde. Når der er overskud, og det er der tit, skal du ikke sige: ”Det var lige, hvad jeg manglede til at købe den Golf GTI, som jeg altid har drømt om. Tak Gud. Håber, der også bliver lidt til dig.”
Næh, næh, sådan fungerer det bare ikke. Sig i stedet: ”Alt overskuddet går til opbygning af dit rige Gud. Her har du alt, hvad jeg har tjent. Hvis der bliver lidt til overs, kan du måske få lyst til at give mig det.” Viser du den attitude over for Gud og fortæller ham, at han altid har første prioritet i dit liv – i alt, hvad du foretager dig, da kan jeg godt love dig, at han vil give dig overflod i så store mængder, at du ikke vil tro dine egne øjne.