Gode råd til dit ægteskab

Alle kommer til at såre hinanden. Det er uundgåeligt.
Men hvordan genopretter vi nærheden imellem os?Jo tættere et forhold er, jo større er risikoen for at såre hinanden. Det er uundgåeligt ikke at såre hinanden, selv om det ofte ikke er med vilje.
Spørgsmålet er: Hvordan kan nærheden og fortroligheden genoprettes?

Der findes faktisk en måde at helbrede smerten på, men ofte har man bare ikke ledt grundigt nok. Ofte ser man kun på symptomerne.
Vi er nødt til at finde frem til de underliggende sår. Det kan blive en smertefuld og rodet proces.
Bibelen er meget praktisk med hensyn til forhold, og hvordan man skaber fortrolighed. Den fortæller, hvordan man helbreder smerte.
Denne proces virker som et afløb. Hvis smerten derimod ikke bliver helbredt, så blokeres afløbet af uforløst smerte og vrede. Men afløbet kan renses.

Processen er slet ikke vanskelig, men den er en udfordring. Processen består af tre dele:
1. Find ud af, hvad der
sårede jer
2. Sig undskyld
3. Tilgiv
4. Start sammen på
en frisk

Vi bryder os ikke om at se smerten i øjnene. Vi kan være bange for at blive afvist eller få et vredt svar. Men Jesus fortæller os, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver klar over, at vi har såret eller fornærmet vores ægtefælle. Det er en omskrivning af Matthæus, kap. 5:
”Når du … kommer i tanker om, at din broder [i dette tilfælde din ægtefælle] har noget mod dig, [hold inde med, hvad du gør]. Skynd dig at blive enig med din modpart” (Matthæus 5,23-24).
Det er absolut nødvendigt at få sagen ud af verden.
Og hvis vi er klar over, at vores ægtefælle har såret os, så får vi at vide:

”Hvis din broder [læs: din mand eller hustru] forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. (Matthæus 18,15).

Det vil sige:
– hvis du har såret din ægtefælle, så er initiativet dit.
– og hvis din ægtefælle har såret dig, så er initiativet dit.

Hvis begge parter gør det, i stedet for at vente på den anden, kan tingene løses meget hurtigt.

Man er nødt til at skelne mellem irritation – på grund af vores forskellighed – og uretfærdig behandling – når vores ægtefælle har været ufølsom/ukærlig/selvisk/upålidelig/kold.
Vi er nødt til at kunne fortælle hinanden, når vi føler os såret i stort som i småt. Nogle synes, det er svært. Vi vil helst holde fred for enhver pris, eller vi er bange for at blive afvist.

At sige undskyld indebærer at tage ansvar: – Jeg er nødt til at indse, hvad jeg har gjort.
Det er så svært at indrømme: ”Undskyld, det var forkert af mig!” Vores stolthed gør det svært for os at høre, hvordan vi har såret vores ægtefælle.
Men vi er nødt til at tage ansvaret for det, vi har gjort forkert. Det kristne syn indebærer at være ærlig og sige undskyld til Gud for de måder, vi har såret andre på.
Nogle gange er det først, når vi gør det, at vi kan se virkningen af vores handlinger hos vores ægtefælle.

Tilgivelse har en magt uden sidestykke til at helbrede et ægteskab.
Men det er ofte meget svært at tilgive. Hvorfor?

Fordi tilgivelse har en høj pris – vi må opgive:
vores stolthed.
vores selvmedlidenhed
vores ønske om retfærdighed
vores rettigheder

Når vi tilgiver, koster det. Hvad enten det, vi tilgiver, er stort eller småt.

Der er forskellige sværhedsgrader mht. tilgivelse. Der er stor forskel på at tilgive en for at være dårlig til at komme hjemmefra i ordentlig tid, og på at tilgive en for at have været utro.
Men vi skal tilgive.
Tilgivelse er et valg – ikke en følelse.
Det gælder, uanset om det tilgivne er stort eller småt.

Tilgivelse betyder at vælge, at:
opgive vores selvmedlidenhed
opgive vores ønske om gengæld
opgive vores vrede og had
at give slip på fortiden og vælge at tilgive som en viljeshandling, ikke fordi vi har lyst til det

Nogle gange synes det menneskeligt umuligt.
Nogle gange har vi brug for Guds hjælp for at kunne tilgive.

For det første betyder tilgivelse ikke, at man lader som om, det ikke betyder noget.
Vi kan ikke glemme det, der sker med os. Det synker ned i vores underbevidsthed og kan være svært at kalde frem igen – men det er ikke glemt.
Når vi bliver såret, gemmer vi det som negative følelser, det derfor, vi er nødt til at tage os af det.

Tilgivelse betyder ikke, at man fornægter smerten (og håber, den vil forsvinde).
Tilgivelse er ikke at tænke: ”Vores kærlighed til hinanden vil på en eller anden magisk måde få de måder, hvorpå vi sårer hinanden, til at forsvinde, så vi kan glemme alt om det.”

Tilgivelse betyder at overlade den person (uanset om det er vores ægtefælle eller en anden person), der har såret os i Guds hænder.
Det gælder, også selvom de ikke siger undskyld eller forstår, hvad de har gjort.

Trangen til hævn er meget stærk i os alle. Det vi gør, når vi overlader dem til Gud, er, at vi overlader konsekvenserne til Gud.
Kun Gud kan yde fuldstændig retfærdighed.
Hvis vi ikke tilgiver, hvis vi ikke giver slip på den anden person, vil vi selv være fanget af den indre bitterhed og vrede.

Bibelen taler om, at vi alle har brug for både
at blive tilgivet af Gud
og at tilgive dem, der sårer os.

Når man har været igennem denne proces med at identificere, undskylde, tilgive, så kan vi begynde på en frisk – sammen. Lageret er tomt, afløbet renset.
Forvent ikke altid, at helbredelsen sker omgående – undskyldning og tilgivelse fjerner afstanden mellem os, men krænkelserne efterlader mærker, som det kan tage tid at hele.

”Men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.” (Ef. 4,32).

Uddrag fra Alphas ægteskabskursus ”Skab det ægte ægteskab” – her redigeret af Lisbeth Thomsen.