Dina rejser rundt med Jan Honningdal
For fem år siden drømte Dina om uddannelse, villa og Volvo. I dag er hun 19 år, og drømmer om at forandre verden.
– For tre år siden troede jeg, at missionær var synonym for martyr og kun blev tildelt de mennesker, som rejser dybt ind i Afrikas jungle for aldrig at vende tilbage. Det kan man vidst kalde misforståelse med stort M!
Faktisk var jeg så bange for at Gud skulle kalde mig til mission, at jeg i det hele taget var bange for at høre hans stemme.
Derfor betragter hun det lidt som et mirakel, at hun i januar 2006 var på vej til Perth for at deltage Discipelskabs Trænings Skole (DTS) hos missions-organisationen Ungdom Med Opgave (UMO). Det var en tid hvor Gud forvandlede alt, husker hun.
– Jeg kan umuligt sætte ord på alt, hvad Gud har gjort i mit liv, eller forklare helt, hvordan han forandrede mit hjerte, men én ting er sikkert; at kende til Jesus forandrer ikke, at kende Jesus forandrer ALT!
Når vi får et møde med Jesus og forstår, hvem han er, så får vi automatisk lyst til at fortælle andre mennesker om ham.
Det var det, som skete for mig. Pludselig en dag i klasseværelset, fandt jeg mig selv i færd med at bede Jesus sende mig ud i mission. Jeg ønskede at andre mennesker skulle lære ham at kende…
Siden da, har Dina været i mission i både Ægypten, England og Danmark.
Hun har studeret Bibelen i Sverige, og arbejder nu på fuldtid med lovsang i Norge.
Her er hun en del af Jan Honningdals lovssangsteam. Jan Honningdal har udgivet syv album og er ofte på turne i Danmark. Hans populære lovsange synges i mange kirker i bl.a. Danmark og Norge.
Hvorfor arbejder du i Norge?
– For mig var det en drøm, der gik i opfyldelse, da Jan og Tove Honningdal spurgte mig, om jeg ville rejse til Norge og være en del af deres team.
Jeg mødte dem, da de var på turne i Danmark. Jeg havde gennem længere tid drømt om at arbejde med lovsang på fuld tid. Jeg havde bare aldrig troet, at det faktisk var muligt.
– Ved første øjekast kan man måske undre sig over, hvordan lovsang og mission hænger sammen.
Det gjorde jeg i hvert fald, indtil Gud gav mig en ny definition på mission. Mission er at bringe mennesker ind i et dybere forhold med Gud.
Visionen for Jan og Toves tjeneste er Fyld hele jorden med lovsang!
Skal du ikke have en uddannelse?
– Selvfølgelig skal jeg det!
I UMO lægges der vægt på at lære ved at gøre. Derfor er jeg midt i min uddannelse lige nu… Hver dag får jeg lov til at stå på skuldrene af dem, som er gået før mig. Jan og Tove har været i lovsangs-tjeneste i mere end 20 år. De er springfyldte af visdom og erfaringer.
Der er grænse for, hvor meget man kan lære i klasseværelset. Teori må blive praksis på et eller andet tidspunkt. Jeg er bare startet i den modsatte ende, og lærer teorien undervejs.
Jeg skal ikke udelukke, at Gud en dag kalder mig tilbage til skolebænken. Men det vigtigste er, at følge hans vej. Foreløbig skal jeg være i Norge i to år, men hvis Gud ikke taler noget andet derefter, så bliver jeg her.
Hver dag er en gave. Jeg har ikke tænkt mig at spilde en eneste én ved at gøre noget, som Gud ikke har bedt mig om. Når alt kommer til alt, så er hans planer alligevel bedre end mine!
Selvfølgelig er der også udfordringer. UMO er en ulønnet organisation. Derfor lever alle medarbejdere af gaver fra folk, som tror på dem og deres vision og ønsker at være involveret. Det er udfordrende at leve i tro på, at Gud forsørger – også økonomisk – men endnu større er det at se, at det holder! Det er trygt at satse på Gud, slutter Dina, som gerne vil udfordre Ung Udfordrings læsere: Tør du give Gud dine drømme og leve hans i stedet?
For mig har livet aldrig været mere spændende…
