Venstre sidebanner eksempel

Gud gjorde det på et øjeblik

Marcus blev hjulpet ud af sit misbrugsliv.18-årge Marcus Øland-Christensen fortæller i en ny bog og i sit eget barske sprog om sit unge chokerende liv med stoffer, punk og vold. Der var fart på, for meget fart.Allerede i de første skoleår blev han mobbet af kammeraterne og Satan. Kammeraterne kunne være hårde ved ham, og så oplevede han jævnligt et væsen med reptiløjne, der talte til ham, fortalte ham, at han ikke var noget værd, og at han lige så godt kunne tage sit eget liv. Dette væsen, Satan, opfordrede ham også til brug af alkohol, cigaretter, masser af cigaretter, og stoffer. ”Jeg mener, at alkohol kan hjælpe dig lige nu og her”, sagde Satan ved flere lejligheder.
Marcus kom meget tidligt ud på et skråplan, kom i opposition til forældrene, som han talte grimt til. Han følte, at forældrene ikke tog ham alvorligt. Han kom i opposition til skolen og ønskede at gøre oprør. Han fik ofte lyst til at være voldelig, meget voldelig, men fik hver gang talt sig ud af situationen i forhold til forældre og lærere. Han var meget dygtig til at manipulere omgivelserne.
En gang blev han meget vred på Satan, men fik samtidig lyst til at dræbe. Han hamrede ind mod stedet, hvor Satan sad, men smadrede bare ind i væggen og så lød stemmen: ”Du kan ikke gøre mig noget, jeg har ingen fysisk form, hører ikke til denne verden, så jeg er usårlig.” Marcus var desperat, men gav også udtryk for, under en forelskelse, ”at han nød øjeblikket, drømte sig væk til en verden, hvor der var anderledes, en verden, som jeg kun normalt befandt mig i, når jeg var skæv. … en verden, hvor ingen prøvede at overtale mig til at begå selvmord, et sted, hvor mine forældre elskede mig, og jeg elskede dem, et sted, hvor alle var glade.” Marcus var desperat.
Han tog med forældrene på nogle kristne lejre. Her mødte han Weymann Howard, og det blev et vendepunkt i hans liv. I en drøm mødte han Jesus, der sagde: ”Kom tilbage til mig, min søn, du tilhører mit rige.” Det blev et vendepunk for Marcus, ”In just one second”. Han kom på Rudehøj Efterskole og senere på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, han er medlem af ”The Josiah Generation”, en gruppe af unge mennesker, der ledes af Weyman Howard. Sammen ønsker de at bringe evangeliet til unge mennesker.
Bogen har et efterskrift skrevet af Heidi og Claus Benny Ø-land-Christensen, Marcus’ forældre. Her siger de: ”Vi er glade for, at vores søn, Marcus, er kommet gennem den svære tid.” De siger også, at bogen har givet dem stof til eftertanke.
Det er en barsk historie med en glædelig udgang, der giver håb for andre unge. Men den havde svært ved rigtigt at fange mig undervejs. Den er for usammenhængende og springende. Marcus Øland-Christensen ville have været godt tjent med at have haft en konsulent med i arbejdet med bogen.
Bjarne Nederby Jessen

Marcus Øland-Christensen:
In just one second
117 sider
128 kr.
Forlaget Challenger