Kirken har altid hjulpet forfulgte

Kristne kirker har en lang tradition for at give asyl til forfulgte.Afviste irakiske asylansøgere har nu i to uger opholdt sig i først Københavns Domkirke og dernæst i Brorsons Kirke i et sidste håb om at undgå hjemsendelse til det urolige Irak. Og de er langt fra de første flygtninge og nødstedte, som søger tilflugt i en kirkebygning.
Lige siden 300-tallet har den kristne kirke tilbudt asyl til forfulgte. Det skete oprindeligt ud fra en forståelse af kirken som et fredhelligt sted, hvor der ikke måtte udøves vold eller bæres våben.
Kirkens officielle asylret blev afskaffet efter reformationen, men et begreb som ”respekt for kirkerummets særlige karakter” gælder stadig og kan være én af grundene til, at politiet ikke blot henter de afviste asylansøgere ud af kirken med magt.

I loven om brug af folkekirkens kirker fremgår det, at menighedsrådet kan give tilladelse til, at kirkebygningen anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester. Dog præciseres det, at ”i kirken skal almindelig sømmelighed iagttages og intet finde sted, som strider imod rummet særlige karakter.”
– Dermed er det op til menighedsrådet at afgøre, hvad der strider mest mod rummets karakter: At afviste asylsøgere tager ophold i kirken, eller at politiet skrider ind? siger professor og kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen til folkekirken.dk.

I 1990’erne søgte mange asylsøgere tilflugt i norske kirker, og det norske Justitsdepartement gav i 1993 politimestrene besked på ikke at bryde kirkefreden.
De danske myndigheder kan i princippet drive irakerne ud med magt. Tidligere har den slags episoder dog ikke ført til anholdelser, men til forhandlinger. Bl.a. da Folketinget i 1992 vedtog en særlov, som gav asyl til statsløse palæstinensere, som først besatte Enghave Kirke og senere Blågårds Kirke i København.