Megakirker har høj vækst og lav gennemsnitsalder

Undersøgelse viser, at megakirker appellerer til unge, ugifte og udadvendte kristne.De såkaldte ”megakirker” i USA er kendetegnet af konstant vækst og stor åbenhed for nye mennesker. Det fremgår af en ny undersøgelse, der har sat lup på de store kirkers tilhørere.

Megakirker i USA vinder frem. Ny undersøgelse indkredser styrker og udfordringer ved de store forsamlinger.

Mere end fem mio. mennesker frekventerer ugentligt en af de mange megakirker, der i stigende grad sætter deres præg på USA’s kirkelige landskab.
Forskerne på Hartford Instituttet i staten Connecticut, Scott Thumma og Warren Bird, har analyseret 24.900 svar fra 12 omhyggeligt udvalgte megakirker i hele USA for at få indblik i, hvem disse kirkegængere er. Undersøgelsen er den hidtil største om fænomenet.
En iøjnefaldende forskel fra gængse, protestantiske kirker er, at flertallet i megakirker er ugifte, og som sådan er kendetegnet af en lav gennemsnitsalder.
Næsten en tredjedel af megakirkernes forsamlinger er således singler, mens dette kun er tilfældet for 10 pct. i gængse kirker. I de fleste kirker vil kirkebænkene være befolket med omkring 80 pct. ægtefolk eller enker på kirkebænkene.
Mens 62 pct. af deltagerne i en megakirke er under 45 år, udgør denne målgruppe blot 35 pct. af en typisk kirkes deltagere.
Som sammenligningsgrundlag har forskerne brugt en undersøgelse fra The U.S. Congregational Life Survey (USCLS), der frem til 2001 analyserede protestantiske kirker i alle størrelser i USA.

Rækker ud til nye

En anden iøjnefaldende forskel undersøgelsen viser, er, at megakirkenes vækst blandt andet skyldes medlemmernes indsats for at få nye mennesker med. 82 pct. af de adspurgte oplyser således, at de blev opfordret til at komme med af venner, familiemedlemmer eller kolleger, mens kun 19 pct. har opsøgt en megakirke på egen hånd.
Mere end to tredjedele, svarende til 68 pct. af deltagerne, oplyser, at de er kommet i en megakirke i fem år eller mindre, mens dette kun gælder for 40 pct. i gængse kirker. Næste halvdelen af medlemmerne i en typisk, protestantisk kirke har tilhørt menigheden i mere en 10 år.
Selvom megakirker således har næsten dobbelt så mange nye deltagere, viser undersøgelsen, at flertallet af disse er kristne i forvejen. De fleste nyankomne stammer således fra andre kirker. Kun seks pct. angiver, at de ikke tidligere frekventerede en kirke, mens 77 pct. af de nye megakirke-deltagere oplyser, at de har været kristne i syv år eller flere.

Engagement
øges med tiden

Årsagen til den udbredte overflytningsvækst i megakirker tilskrives en kombination af kirkens ry, tilbedelsesstil og lokale præst. Især præsten fremstår i undersøgelsen som en markant faktor for storkirkernes forsamlinger.
Mens tre fjerdedele af deltagerne betegner megakirken som deres ”åndelige hjem”, oplyser 12 pct. af de adspurgte, at de også er aktive i andre kirker, ligesom 11 pct. ikke anser megakirken som deres åndelige ståsted.
Forskerne peger i rapporten på, at det begrænsede antal års tilhørsforhold og den svingende loyalitet kan være megakirkernes største udfordring.
Eksempelvis opgiver 45 pct. af de adspurgte, at de aldrig har meldt sig frivilligt til en opgave eller tjeneste, ligesom deltagerne i megakirker er mindre engagerede økonomisk end i de mere gængse kirker. Mens omkring en tredjedel oplyser, at de giver tiende (10 pct. af deres indkomst) eller mere til kirken, oplyser 32 pct., at de intet bidrager eller højst giver et lille beløb.
Undersøgelsen viser dog, at både det regelmæssige engagement og de finansielle bidrag forhøjes med tiden.
62 pct. af deltagerne svarer da også, at de har erfaret åndelig vækst det seneste år. Heraf oplyser 42 pct., at den åndelige vækst har ført til et større kirkeligt engagement.
Undersøgelserne af de 12 megakirker er foretaget fra januar til august i 2008. Foruden interviews og indsamling af data har forskerne besøgt kirkerne. Hele undersøgelsen er tilgængelig på internettet på adressen: http://hirr.hartsem.edu/