Miraklet i Almolonga
Almolonga i Guatemala har oplevet en transformation fra druk, okkultisme og fattigdom til at blive et samfund uden stor kriminalitet og med frugtbare marker – og en befolkning, der takker Gud.Almolonga var en ekstremt fattig by i Guatemala i Mellemamerika. Et samfund hensunket i total fattigdom og alkoholisme. Vold, uvidenhed, heksekunst, det okkulte, afgudsdyrkelse Men så skete der noget uventet.
I 1998 foretog George Otiz og hans team fra Sentinel Group en undersøgelse af det, der var sket i byen, og dokumenterede det på video/dvd. Heraf fremgår det, at byens næsten 20.000 indbyggere valgte at bryde med den okkulte dyrkelse af forfædrenes ånder.
– Almolonga er i dag en af de reneste og mest velstående byer i Guatemala.
Det er en by med mange kirker, fortæller George Otiz.
– Ikke mindre end 8 ud af 10 indbyggere regner sig for at være født på ny-kristne (dvs. som har oplevet en gennemgribende åndelig fornyelse jf. Jesu ord til Nikodemus: Du må fødes på ny. Johs. evangeliet 3,1-21).
– Men det har ikke altid været sådan. For bare 20 år siden var Almolonga et mørkt og farligt sted. Byen led under fattigdom, vold, uvidenhed. Og ud over det var alkohol det største problem.
Hvis du var taget til Alomonga for 20 år siden kl. 7 om morgenen, ville du have set mange mænd liggende på gaden, fordi de var for fulde til at rejse sig.
– Vi havde mange fængsler, fordi der var så mange problemer, fortæller politichef Donato Santiago, som husker, at folk altid sloges – dengang. Myndighederne byggede fire fængsler, men selv ikke det kunne begrænse problemet. Overskydende fanger blev ofte sendt til en naboby.
Vold i hjemmene var særligt udbredt.
– Jeg talte med en kvinde, som sagde, at hendes mand slog hende og sparkede hende ud hjemmefra, hvis han ikke kunne lide hendes mad, fortæller Mel Winger, en lokal missionær.
Pastor Mariano Riscajche, som var en af nøgle-personerne for Almolongas åndelige forandring, har lignende minder:
– Jeg voksede op i elendighed. Min far kunne drikke 40-50 dage i træk. Vi spiste aldrig et stort måltid, bare en lille tortilla med lidt kaffe. Mine forældre brugte vores begrænsede penge på alkohol.
I et forsøg på at dæmpe deres lidelser indgik mange folk i byen dengang pagter med gudeskikkelser som fx Pascual Bailon, Dødens herre, og Maximon, som var en mægtig helgen i folkereligiøsiteten.
Maximon var den vigtigste afgud i Almolonga. Da spanierne kom til Guatemala for 500 år siden, opdagede de, at de indfødte var villige til at forhandle om visse ting. Men der var én ting, de ikke ville forhandle om, og det var Maximon. Det var en alt for vigtig afgud for dem, som de ikke ville slippe. Den blev blandet med den katolske folkereligiøsitet, og George Otiz mener, at denne synkretisme (religionsblanding) fastholdt befolkningen i et dæmonisk greb, selv om Maximon blot så ud som en træ-mannequin. Men der var åbenbart dæmoniske kræfter bagved.
– Det er bare en træmaske, men den er meget kraftfuld. Et grufuldt fæstningsværk som binder folk.
levende kristendom
– I disse mørke tider stod det ikke godt til med evangeliet. Evangelister udefra blev ofte jaget væk med pinde og sten, og små lokale huskirker blev stenet. De evangeliske kristne var en foragtet minoritet.
En gang skubbede seks mænd et pistolløb ned i halsen på en af de kristne, pastor Mariano Riscajche, som udtaler sig på videoen.
Mens de begyndte at trække i aftrækkeren, bønfaldt Mariano Gud om beskyttelse.
Og da de trak aftrækkeren, skete der – ingenting.
Efter på denne måde at være reddet fra døden kaldte pastor Riscajche sin lille flok kristne sammen til bøn.
Det var tid til at bryde kvælertaget af vold, overtro og fattigdom.
Mens forbederne løftede deres desperate bønner op mod himlen, blev de fyldt med en overnaturlig tro.
– Vi sagde til Herren, at vi umuligt kunne være så ubetydelige, når hans ord siger, at vi er hoved og ikke hale.
Vi fastede 3-4 dage om ugen, og hver lørdag holdt vi bønnenat. Det var dét, tror jeg, der åbnede døren, fortalte han.
og vækkelse
– Folk begyndte at blive udfriet af det onde. Mænd blev frelst og begyndte at komme i kirken, fortæller Harold Caballeros.
– Det var en voldsom velsignelse, en vækkelse, vil jeg kalde det. Efter at mange tegn og undere begyndte at ske, skete der en masse-befrielser fra dæmonisk undertrykkelse. Kirkerne begyndte at vokse, fortæller Mel Winger.
En dramatisk helbredelse gjaldt en kvinde ved navn Tereza. Fejlslåede medicinske behandlinger havde ført til koldbrand. Hendes indre organer var bogstavelig talt ved at rådne
– Jeg havde stærke smerter, så meget, at jeg ikke kunne gå. Hele min krop var lammet, og jeg kunne ikke engang spise eller tale, fortæller hun.
– Hun var meget syg, og hendes tilstand blev værre for hver dag der gik. Der var ingenting, vi kunne gøre. Så vi begyndte at forberede hendes begravelse, for der var intet håb for hende, fortæller et familiemedlem.
– Huset var fyldt med familiemedlemmer, og naboer var samlet udenfor. Alle troede, hun var døende. Stanken af død var overalt.
– De tilkaldte mig til at forrette begravelsen, fortæller præsten Mariano Riscajche.
– På vejen derhen sagde Gud, at jeg skulle bede for hende. Jeg gik bare hen til hendes seng og sagde: I Jesu navn, rejs dig!
Hun stod øjeblikkelig op, uden sygdom i kroppen.
– Jeg følte varme, og jeg så et klart lys over mig. Så åbnede jeg øjnene, og jeg så pastoren, fortæller Tereza selv, som takker Gud for, at hun i dag er levende.
– Efter at de så miraklet, blev min mor og alle mine brødre og søstre frelst, fortæller hun.
Efter så dramatiske tegn overgav hundreder sig til Kristus.
– Da folk så, at evangeliet forandrede liv, lagde de mærke til det. Folk blev mere og mere tiltrukket af evangeliet, fordi de så forvandlingerne i den enkeltes liv, fortæller Mel Winger.
Nu er der mere end 25 evangelikale kirker i Almolonga, som kun har 19.000 indbyggere.
Mariano Riscajches El Calvario-kirke kan rumme 1200 og er næsten altid fuld.
Men Helligåndens nærvær bliver ikke bare målt af kirkevækst.
En gåtur gennem Almolongas bugnende handelskvarter viser, at vækkelsens også har haft sociale følger.
Gader og bygninger er opkaldt efter bibelske steder.
Selv om udlændinge måske finder denne offentlige udstilling af tro ekstraordinær, så synes pastor Mariano, at det er helt helt naturligt.
– Hvordan kan du sige, at du elsker Gud, hvis du ikke viser det? spørger han.
– Sagde Paulus ikke: Jeg skammer mig ikke over evangeliet?
– Hvor Almolonga engang var fuld af barer og pubber, 36 i alt, er der nu kun 3.
Og da drikkeriet stoppede, stoppede volden også.
I 20 år er kriminaliteten i byen faldet støt.
I 1994 blev det sidste af Almolongas fire fængsler lukket. Den ombyggede bygning bliver nu kaldt Ærens Sal.
For politichef Santiago er dette gode tider.
– Har I ingen fængsler?
– Nej, ingen.
– Fordi I ikke har brug for dem?
– Ja, fordi der ikke er nogen mennesker, som skaber problemer, svarer han.
Selv byens landbrug er vågnet til live. I årevis led afgrøderne rundt om Almolonga under en kombination af dårlig jord og dårlig arbejdsmoral.
Men efter at folk har vendt sig til Gud, har de oplevet en bemærkelsesværdig forvandling – af deres jord.
– Almolonga blev en frugtbar dal. Der er så frugtbart, at det producerer de bedste grøntsager. De høster hele tre gange om året. De sælger deres grøntsager til Guatemala, Sydmexico og El Salvador, fortæller Mariano Riscajche.
Før den åndelige omvendelse eksporterede bønderne 4 lastbiler om måneden, nu er det 40 gange – om ugen.
Stedet kaldes Amerikas køkkenhave.
Almolongas produktion er af bibelske proportioner.
– Du må se det for at tro det. Rødbeder vejer 2 kg.
En gulerod er større end min arm, demonstrerer George Otiz på videoen.
På grund af nysgerrigheden over en øgning på 1000% i produktion kommer forskere fra USA og andre lande for at finde hemmeligheden. Men svaret er ikke, som de forventede.
– Visdommen, som Gud gav bønderne i Almolonga, producerede bedre afgrøder, end hvad videnskabelige metoder førte til. Bønderne gav konstant Gud æren for en rig høst, forklarer Mariano Riscajche.
– Før, når vi høstede radiser, tog det op til 60 dage. Men da Gud kom til byen, tog det kun 40. Og nu tager det ofte kun 25 dage, forklarer en landmand.
Man kan iagttage en sammenhæng mellem folkets tro og den forbedrede jord.
Samtidig med, at folk begyndte at tro på Jesus Kristus, begyndte grøntsagerne at gro.Når folk blev sat fri, begyndte de at arbejde. Når de begyndte at arbejde, fik de bedre økonomi. De arbejdede bedre med jorden, og jorden begyndte at producere bedre.
Bønder køber nu store Mercedes lastbiler kontant og pryder dem med kristne slagord.
– Det er vidunderligt, og det er resultatet af, at evangeliet forvandler samfundet, konstaterer Harold Caballeros.
– Afgudsdyrkelse og overtro er forsvundet. Og folk priser nu Gud og går op i ærligt arbejde. Den traditionelle apatiske holdning er blevet erstattet af begejstring.
I dag er der 20 protestantiske kirker, som er meget aktive og optagede af lovprisning og udfrielse.
Til trods for deres succes har de troende i Almolonga ikke tænkt sig at sløve af.
Mange faster tre gange om ugen og fortsætter med at angribe mørkets magt ved bøn og evangelisering.
Mens nabobyer fejrer De Dødes Dag, kommer folk i Almolonga sammen for at ære den levende Gud.
Byens genfødte borgmester kunne byde velkommen til over 15.000 mennesker, som samledes for at bede for en fortsat udbredelse af evangeliet i dalen og rundt om i verden.
– Prisen, vi betaler for dette, er hellighed og indvielse, siger Mariano Riscajche.
– Bøn og faste giver os sejre over åndelige magter og myndigheder. Det handlede ikke om teologiske forberedelser; det gjaldt bare om at kaste os selv ned for Gud.
– Jeg tror, at når vi taler om forvandling af et samfund, så har vi en kamp med vantroen. Er vores Gud og evangeliet kraftfuldt nok til at påvirke samfundet?
Almolonga lærer os: JA.
Her var et samfund overgivet til afgudsdyrkelse, heksekunst, alkoholisme, opløste familier, og nu er det et forvandlet samfund. Når Gud kan gøre det der, kan han gøre det hos os, siger Mel Winger.