Tro fører til virketrang

Ny amerikansk undersøgelse viser, at religiøse er mest aktive i lokalsamfundet.Ifølge en ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Forum yder religiøse mennesker et positivt bidrag i samfundslivet.

– Religiøse er Guds gave til samfundet, siger Robert Putnam, der er professor ved Harvard Universitetet.

Robert Putnam, der er professor ved Harvard Universitet, stod for fremlæggelsen af undersøgelsen fra PEW Forum på en konference i Florida.
Professoren, der længe har været bekymret for den faldende deltagelse i det amerikanske samfundsliv og har skrevet bøger om den vigende sammenhængskraft, kalder med afsæt i analysen religiøse for ”Guds gave til samfundet”.
– Troende er bedre medborgere og bedre naboer, konkluderer han blandt andet.
Ifølge undersøgelsen er sandsynligheden for religiøse menneskers engagement i deres lokalsamfund tre-fire gange større end for ikke-religiøse.
Professor Putnams analyser viser desuden, at troende er mere ”ordentlige”. De bærer andres pakker, accepterer når nogen går foran dem i køen og giver penge til tiggere.

Baggrunden for de troendes virketrang skyldes ifølge forskeren dog hverken forkyndelsen eller en hellig livsstil.
Årsagen er snarere den kultur af aktivisme, der opstår i fællesskabet i et trossamfund.
– Det har vist sig, at mennesker, der ikke tidligere var aktive, blev aktivistiske, da de begyndte at komme i en kirke. Der er tale om en markant effekt, påpeger Putnam, der som eksempel anslår, at det næppe er kutyme at sige nej til en opgave i en kirke.
Årsagen er altså ikke så meget tro som trossamfundene, vurderer han.

Harvard-professoren er dog ikke helt uden bekymring, når det gælder fremtiden. Undersøgelsen viser nemlig, at gennemsnitsalderen hos de religiøse aktivister er relativt høj, mens de unge kun udgør en beskeden andel.
– Talrige undersøgelser af religiøse tilhørsforhold i USA viser, at de unge ikke indfinder sig på kirkebænkene som tidligere, påpeger Putnam, der vurderer 1950’erne som ”den mest religiøse periode i Amerikas historie”.
Opbruddet mod det religiøse opstod ifølge professore som følge af massive ændringer i ungdomskulturen i 1960’erne.
Og selvom især evangelikal kristendom fik en renæssance i 1970-80’erne, mener professorer Putnam, at den såkaldte ”politisering af religion” igen har skabt religiøs modvilje og afstand mellem det religiøse og de yngre generationer.
Konklusionen er dog ikke helt perspektivløs for professoren, der stadig tror på forandringer.
– De unge er fremtiden, og vi ved, at nogle af dem bliver religiøse over tid, slutter Robert Putnam.