– Vi vil ikke tilbage til bomberne i Bagdad
Udfordringen på besøg hos
irakerne i Brorsons Kirke.- I forgårs blev 110 mennesker dræbt af en bombe i Bagdad, og 170 blev hårdt kvæstede. I går faldt endnu en bombe i Bagdad, men jeg kender ikke dødstallene.
Foto: Folkekirkens Infotjeneste i København.
– Men én ting ved jeg, det sker i Bagdad. Jeg kan ikke rejse tilbage til Bagdad med min kone og mine to drenge på 23 og 19 år, sagde Makmoud Suleiman, der har været flygtning i Danmark i 7 år og 3 måneder, da jeg mødte ham i Brorsons Kirke lørdag den 23. maj.
Udfordringen møder nogle af de mennesker, som Danmark vil sende tilbage til Irak, men som er bange for at komme tilbage.
En af talsmændene, en ung mand, Hazhar Jaaf, har været i Danmark i 9 år og taler flot dansk og kender meget til danske forhold. Han vidste f. eks., at Kristendemokraterne ved det seneste valg kun fik 0,9 % af stemmerne, hvilket han beklagede. Hazhar Jaaf fortalte, at der blandt de 60 irakere i Brorson Kirke er 3 kristne, som har ekstra svært ved at vende tilbage til Irak. Han ynkedes over børnene og sagde:
– Flere af børnene er født i Danmark og har ikke noget pas. Andre var små, da de kom til Danmark. De taler dansk og forstår irakisk. Kender Danmark, men ved kun meget lidt om Irak. Nogle af dem vil have mere end svært ved at tilpasse sig i en irakisk skole.
Hazhar Jaaf fortsætter:
– Vi har eksempler på, at familier bliver skilt. Den ene part får asyl, den anden ikke. Hvordan kan man finde på at skille familier?
Sabah Morad Saleh har boet 10 år i Danmark. Han har kone og 3 børn, den yngste er født i Danmark. Hans søn går i 4. klasse og taler dansk helt uden accent. Han spørger:
– Hvad skal jeg i Irak, jeg er jo dansk?
Jeg spørger Sabah om, hvad han tænker om fremtiden:
– Jeg har boet på mange asylcentre de sidste 10 år. Min kone og jeg er frustrerede og bange. Vi går begge til psykolog. Vi kan ikke få styr på vore tanker. Jeg tænker mest på mine børn. Hvordan skal deres fremtid forme sig? Hvordan skal de klare sig, hvis vi kommer tilbage til Irak? Min egen fremtid er fortid. Jeg fik ikke nogen uddannelse. Men jeg vil kæmpe for mine børn.
for danskere?
Saheb Jafar Al Bayati undrer sig over de danske myndigheder:
– Det danske udenrigsministerium advarer på sin hjemmeside danskere mod at tage til Irak, fordi der er for farligt i landet, men samtidig har regeringen lavet en aftale om, at vi skal sendes hjem til det land, der er farligt. Er det kun farligt for danskere, men ikke for irakere? Hvorfor lytter regeringen ikke til UNCHR, der advarer mod at sende flygtninge tilbage til det centrale Irak, hvor vi kommer fra?
Talsmanden Hazhar Jaaf har været væk fra bordet lidt, fordi der blev kaldt på ham. Da han vender tilbage, siger han: Mange af de irakere, der er vendt tilbage til Irak, er forsvundet. Der er mange bander i Irak, og nogle tror, at folk, der kommer tilbage til Irak fra Europa har mange penge. Derfor bliver mange af de hjemvendte kidnappet, og der forlanges løsesum for de kidnappede, penge, som familien ikke kan betale.
Hvis vi skal vende hjem, skal ssåvel den danske som den irakiske regering garantere vores sikkerhed. Det kan de ikke. Vi tør ikke vende hjem. Det har vi livet for kært til.
De flygtninge, vi talte med, glæder sig til, at præsten i Brorsons Kirke kommer og laver en gudstjeneste for og med dem.
