Plant menigheder

Evangelisation handler naturligvis om at gøre mennesker til Jesu disciple, men derved henviser evangelisationen mennesker til menighedens fællesskab.Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos og leder af I Mesterens Lys

Mission skaber menighed, opbygger menighed – og derfor kan spørgmålet om mission og evangelisation heller ikke skilles fra spørgsmålet om menighedsplantning.
Hvis evangelisation sker i et område uden kirkelig kontakt, må der dannes et kristent fællesskab i dette miljø, denne bydel, i dette område.
Og hvis den evangeliserende menighed vokser ud over sine fysiske rammer, må den plante sit overskud ud – enten ved en fordobling af gudstjenesternes antal, eller ved at starte en ny menighed…
*Hvis ikke den overfyldte menighed planter et nyt fællesskab på den en eller anden måde, vil den stagnere…

For nogle virker tanken om menighedsplantning anmasende eller truende. Men så kan det hjælpe at tænke på, at når der overhovedet er en kirke i Danmark, er det, fordi der blev plantet først én menighed her i landet og siden flere.
Der var også tale om en menighedsplantnings-strategi, da Kirkefondet begyndte at dele store københavnske sogne op for at bygge distriktskirker, for senere at udskille sogne med egen kirke.
Kirkefondet fik bygget flere kirker og grundlagt flere menigheder i løbet af sine godt 100 år end i noget andet århundrede af kirkens historie siden Valdemarstiden.

Men hvis vi i dag har en kirke, som er blevet til ved mission og menighedsplantning, hvorfor skulle vi så ophøre med at plante menigheder – stadig med det samme formål: At nå unåede miljøer med evangeliet?

Fra bogen, ”Genoprettelse”
af Ole Skjerbæk Madsen.
Forlaget Scandinavia.