10 gode råd til skolestart

Din indstilling betyder meget for, hvad du får ud af skolen og kammeratskabet.

1. Vær positiv

Du får det bedre med dig selv, tingene glider lettere, og andre kan bedre li’ dig, når du er venlig og positivt.
Tag problemerne som udfordringer, ikke modsat.
Væn dig til at se fremad – og opad (mod Gud).

2. Smil rigeligt

”Smil til verden, så smiler den igen,” siger man. Prøv!
Når du smiler, gør det også noget positivt inden i dig. Det er faktisk sundere for din krop. Og andre får mere lyst til at være sammen med dig.

3. Vær hjælpsom

Når du er hjælpsom, får du flere venner. Når du hjælper andre frivilligt, bliver du også selv mere glad. Du får selv mere energi.

4. Undgå sladder

Lyt ikke til sladder. Fortæl heller ikke sladder videre. Sladder ødelægger jeres fællesskab og venskaber. Døm ikke, men tilgiv – hurtigt.

5. Undgå mobning

Behandl dine kammerater, som du gerne selv vil behandles. Gå aldrig med flokken imod én bestemt person.
Det, du synes bare er ”for sjov”, er måske ikke så sjovt for den, det går ud over…

6. Vær social

Undgå at isolere dig. Vær ven med alle. Vent ikke på, at andre skal foreslå dårlige måder at være sammen på. Foreslå selv noget positivt.

7. Vær en god kammerat

Vær loyal over for dine venner. Snyd ikke og lyv ikke.
Vær én, de kan stole på. Tag dig af dem, som har det svært eller mangler venner.

8. Vær den du er

Forsøg ikke at blive populær ved at være end anden, end den du egentlig er. Før eller senere vil facaden krakelere.
Husk – og sig jævnligt til dig selv – at Gud elsker dig. Du er en værdifuld person, uanset hvad andre siger om dig.

9. Vær forberedt

Lav ikke dine lektier i sidste øjeblik i bussen på vej til skole. Hav en fast rutine med tid til lektier. Lykken er at møde velforberedt.
Er der noget, du ikke forstår, så spørg din lærer, kammerater, forældre eller andre. Der findes også lektie-caféer. Spørg på din skole, hvilke muligheder der er.

10. Bed og sig tak

Bed hver morgen for dig selv, dine lærere og dine klassekammerater – så går alting bedre. Bed også for dine ”fjender”. Sig Gud tak, fordi han har lovet at være med dig alle slags dage indtil verdens ende.