Det åndelige kom helt ned på jorden
700 deltagere fra Vineyard-kirker i Norden mødtes til Sommercamp i Sverige. Mange unge.Skovene omkring Mullsjö ved Jönköping i det centrale Sverige summede af liv, da op mod 700 kristne fra Vineyard-kirker i Norge, Sverige, Finland og Danmark mødtes til Sommercamp den 19.-25. juli.
Temaet var At vokse som Gud vil, og det blev en uge med autenticitet, spontanitet og – mest af alt – en følelse af Guds tilstedeværelse.
– Det har overrasket mig, at der er plads til så megen forskellighed, især i den måde folk udtrykker sig på, fortæller Josephine Kousholt på 18 år fra Danmark. – Der er folk, der står og danser og ruller rundt på gulvet, og andre der står med flag. Det skiller sig ret meget ud fra de lejre, jeg har prøvet før.
Hendes veninde, Eline Bonde-Pedersen på 17 år, er enig:
– Vineyard-folk er ufattelig nede på jorden og samtidig meget modtagelige for Helligånden. Det synes jeg er rigtig fedt, siger hun.
– Vi er en ægte, autentisk og gennemsigtig kirke, sagde Vineyardbevægelsens leder John Mumford i en prædiken og sluttede med: – Skal vi gå ind og få noget kaffe, eller vil Gud mere i aften?
Denne spontanitet og åbenhed overfor Guds dagsorden prægede generelt stævnet, og denne aften endte da også med forbøn. Der var tid til at lytte til Gud og plads til at udtrykke sig. Det åndelige blev afmystificeret og brugt naturligt. Man var ikke bundet af traditioner, men var derimod mere fremadrettet, og det kan muligvis skyldes bevægelsens unge alder.
Vineyard startede i USA i kølvandet på en såkaldt Jesus-vækkelse, hvor tusindvis af hippier blev kristne. En af dem var John Wimber, der hurtigt førte andre til tro og ledte hele 11 bibelstudiegrupper. I 1982 dannede han den første Vineyard-kirke. Vineyard betyder vingård og stammer fra Jesu ord om, at alle kristne er grene på vintræet som er Jesus selv. I dag er der 1.500 Vineyard-kirker over hele verden. I Danmark startede bevægelsen i Aars i 1996. Tre år senere blev en menighed dannet i København, og i 2003 var det Roskildes tur.
Hvert år samles Vineyard-kirkerne i Norden til Sommercamp.
Der er stort fokus på at træne børn og unge i at blive brugt af Gud. Også i år blev nådegaver og talenter opdaget og udforsket, både til møderne og i natcaféen, hvor de musikalske deltagere fik lov at optræde.
Da der blev kaldt til forbøn en aften, blev hver præst bedt om at tage en ung ved hånden og bede med folk sammen med ham eller hende. Ved hjælp af denne metode behøvede de unge ikke at stå alene i en måske ny og uvant situation. På det sidste møde blev lovsangen ledt af børn, der fik hele forsamlingen med på fagter og jubelråb.
Samtidig var dele af undervisningen også fokuseret på udrustning og anvendelse af nådegaver i hverdagen.
Til et aftenmøde blev der samlet ind til fattige. Kollekten gik rundt og til sidst stod en spand fyldt med penge på scenen. Pludselig gik aftenens taler, Martin Bühlmann, frem og bad alle lejrdeltagere med økonomiske problemer om at komme op og tage en håndfuld penge.
Der blev musestille, før forsamlingen brød ud i jubel. Folk klappede, mens den ene rørte person efter den anden rakte en hånd i spanden.
– Vi er ikke en organisation vi er familie og venner, blev der sagt flere gange.
Og det lod sig mærke på lejren. Der var en fantastisk tryg og rummelig atmosfære, både under lovsangen, hvor hver tilbad Gud på sin måde, og i fritiden, hvor alle også udenforstående – var velkomne til at bidrage med idéer til fremtidige forbedringer.
Af Michala Madsen
og Svend Løbner
