Tydelige paralleller til kristendommen

Den sjette og næstsidste Harry Potter-film har haft premiere.Længe ventet – efter udskydelsen på knap et år – ramte Harry Potter den 17. juli landets biografer med et brag.

”HARRY POTTER OG HALVBLODSPRINSEN”: © 2009 Warner
Bros. Ent. Harry Potter Publishing Rights © J.K.R.
Harry Potter characters, names and related indicia are
trademarks of and © Warner Bros. Ent. All Rights Reserved.

For fans blev det til en mørk affære, flere steder i landet blev der nemlig arrangeret midnatsforestillinger, og det blev fejret med fremmøde i kapper, bevæbnet med tryllestav o.l. Som en lokal anmelder rammende konkluderede: ”… dette er ikke bare en film – det er en trosretning, og den holdt midnatsgudstjeneste…”. Der er en voldsom dyrkelse af det univers, som J.K. Rowling har skabt med Harry Potter, så voldsom, at det for nogle nærmer sig en besættelse. Personligt finder jeg, at denne side af Harry Potter-fænomenet, er langt mere skræmmende, set fra et kristent ståsted, end selve den ”magiske” kerne i historien.
Selv kom jeg på premiereaftnen kl. 18, til en fyldt sal, med summende forventninger.

Historie med to forløb

Filmen tager sin dramatiske begyndelse med mørkets troldmænd, som hærger London, mens Harry opsøges af den gamle rektor på troldmands-skolen Hogwarts, Dumbledor. Fortællingen er spundet op omkring to parallelle forløb. Det ene handler – som i de øvrige dele af serien – om kampen mellem Lord Voldemort eller dennes tilhængere og de gode troldmænd, mens det andet forløb følger hovedpersonernes udvikling til store teenagere med store følelser, og de mange amourøse forbindelser gør ikke livet lettere. Instruktøren David Yates er loyal overfor bogen, men det er en krævende opgave at forvandle godt 600 sider til o. 2½ timer på det store lærred. Ser man bort fra, at filmen er et must for dem, som har læst bøgerne, kan man synes, den gaber over for meget og har svært ved at stå alene. Men der er jo også nærmere tale om en serie – eller en kæde, og i denne er halvblodsprinsen ikke det stærkeste led, men alligevel vigtigt.

Ren fantasi – med religiøse referencer

Krydsningerne mellem den religiøse verden og den rene fantasi er til gengæld meget tankevækkende. Fortællingen drives af jagten på Voldemorts historie, og i denne jagt støder vi på et nyt begreb: ”Horcruxer”. Horcruxerne er genstande, der i sig selv er magiske og har tilhørt betydningsfulde troldmænd og hekse, som i bogstavelig forstand er ”besjælede” af Voldemort. Navnet kunne måske have noget at gøre med skræk (horror) og krucifiks. Det horrible ved disse genstande er, at sjælen ”spaltes”, idet personen begår den mest grusomme forbrydelse, mord. Men samtidig er det som med korsfæstelsen begyndelsen til at overvinde døden, bare i den mest forvrængede form. Endnu en tydelig parallel til kristendommen er Dumbledors offerdød, som senere skal vise sig at blive afgørende.

Spektakulær

Ser man på det filmtekniske er den intet mindre end spektakulær. En fantastisk effekt er, da Harry er på vej i en dødelig fælde, og Dumbledor kaster en besværgelse, hvilket opleves fra Harrys synsvinkel på vejen ned i genfærdenes vandgrav. En chokbølge af ild gennemtrænger vandet, og da Harry når vandoverfladen, ser vi fra frøperspektivet den nærmest majestætiske skikkelse af rektor ”in action”.
Alt i alt en film man må se, hvis man har set de øvrige, og ellers kan det godt betale sig at investere tid i Potters univers, før man ser den.

Harry Potter og
halvblodsprinsen • 153 min.