Medrivende som en roman

At virkeligheden overgår fantasien, er en skrøne, der ofte trækkes frem, når ellers ligegyldige erindringer skal gøres spiselige for det store publikum. Denne biografi om Olimpia Maidalchini kunne have brugt flosklen i reklame-øjemed uden at slække på troværdigheden.Olimpia hvem? spørger mange så sikkert. I dag glemt af mange, men historierne om hende florerer. Dengang – dvs. fra 1644 og 11 år frem – styrede hun, der var svigerinde til den vegelsindede pave Innocens X og måske endog hans elskerinde, med en hånd, der ikke rystede, mange af Vatikanets affærer: Hun udnævnte kardinaler og forhandlede med udenlandske udsendinge og ambassadører, ligesom hun også forstod at forsyne sig rigeligt fra kirkens pengekasse.
Ved pavens udnævnelse i 1644 lød det lamslået fra kardinal Alessandro Bichi: ”Vi har valgt en kvindelig pave”. Naturligvis ikke på papiret, men i virkelighedens verden. Den pinlige historie om den 9. århundredes legende-omspundne pave Johanne var ikke glemt i kirkens inderkredse, hvor lidt autentisk den så ellers var.
Olimpia Maidalchini havde – efter som 15-årig at være blevet tvunget til at gå i kloster og efterfølgende undsluppet – svoret aldrig igen at opleve fattigdom og magtesløshed. Hun forstod på fremragende vis at manøvrere rundt i en tid, præget af tyvagtighed, intriger og nepotisme. Om hendes svoger, pave Innocens X, skriver Salmonsens Konversationsleksikon tørt-ironisk konstaterende, at han ødelagde det romerske agerbrug, at han i 1651 fordømte den vestfalske fred, der anerkendte Europas uoprettelige religiøse splittelse efter reformationen, og at han i 1653 fordømte 5 læresætninger hos jansenisterne, en fransk religiøs bevægelse, ”men for resten lod han sig helt lede af sin svigerinde Olimpia” (bd. XII).
Men alle møder deres fald og således også Olympia. Sygdom lader sig ikke bestikke, den er hver mands herre, og pesten bliver hendes sidste modstander. Mange af hendes villaer eksisterer den dag i dag (en af dem huser således den brasilianske ambassade i Rom).
Eleanor Herman har skrevet en fascinerende og farverig biografi, der godt kan læses alene for fornøjelsens skyld: så velskreven er den. Man kan også vælge at overveje den tanke, bogen munder ud i, nemlig at i en tid ”hvor andre kristne kirker har tilladt kvindelige præster, nægter den katolske kirke hårdnakket at gøre ligeså, under henvisning til traditionen”.
Hvorfor mon, spørger man sig.

Eleanor Herman:
Vatikanets elskerinde
412 sider
299 kr.
Magnolia Press