Ung frikirke med fuld fart på

Fra 35 til 200 medlemmer på få år i Græsted Frikirke.Græsted Frikirke i Nordsjællands bibelbælte har fuld fart på og det vrimler med unge i kirken. Til forskel fra mange andre kirker i Danmark, vokser menigheden stærkt og den formår at holde på de unge til trods for, at de også skal væk fra hjembyen, når de skal på uddannelse.

Udfordringen deltog i pinsegudstjenesten i Græsted Frikirke, der i øjeblikket holder gudstjeneste i kantinen på Græsted Skole. Et ungdomslovsangskor med gang i, inviterede til glad lovsang med løfte hænder i salen og ikke få dansetrin.
Den ene af kirkens præster, Claus Aagaard, gav før prædikenen udtryk for stor glæde over de mange unge i menigheden. Han sagde: – De unge skal have plads. Vi skal gå sammen med dem. Vi skal ikke lade dem vente til de bliver gamle. De skal have opgaver og ansvar nu. Og det fornemmede man, at de unge oplever.
Claus Aagaard har været med i Græsted Frikirke fra starten. For to år siden blev Leif Junchershøj ansat som præst i menigheden på halv tid, så man nu har to præster.

Det var en gruppe på omkring 35 unge, der startede Græsted Frikirke i 1987. – Vi havde i et par år oplevet, at Helligånden tændte en ild efter Gud og en lyst til at fortælle om Jesus til byen og vi begyndte at kigge efter inspiration andre steder end i LM. Det førte mange konflikter med sig – og da der var nogle unge, der blev gendøbt på en bibelskole, spidsede tingene til og vi valgte at forlade LM og danne Græsted Frikirke, fortæller Claus Aagaard til Udfordringen.

 Udfordringen har spurgt flere mennesker om, hvad der er recepten på, at de har så mange unge i menigheden, når det kniber andre steder. De forskellige svar kan sammenfattes i præst Claus Aagaards svar:
– Vi var nok 35 i starten, og vi var jo unge mennesker fra 20 til 30 år. I de år fik vi børn og det førte en hel del vækst med sig. Mange er flyttet hertil, fordi vi har et stort børnearbejde. Nogle er kommet til fra byen og har lært Jesus at kende. I dag er vi stadig en ung menighed. Omkring halvdelen i menigheden er under 22 år.
Når vi har så mange, skyldes det Guds nåde. Ved hans hjælp er vi forblevet sammen, unge som ældre og Gud har givet os den gave, at vi ikke har en generationskløft, men en lyst og glæde over at være sammen, både de unge og de ældre.
De unge nyder kirken, og det gør, at de bliver. De får større og større ansvar for kirken og det tiltrækker andre, når nogen elsker deres kirke. Gud har været så god mod os. Vi er så glade for at vandre sammen med de unge og de yngste. Jeg tror en vigtig grund er, at vi alle ser hinandens mangler og svagheder – vi har alle et desperat behov for Guds nåde – og det binder sammen og gør at livet bliver autentisk og ikke påduttet de unge.
Søren Kirkegaard siger: ”Kristendommen er ingen lære. Kristendommen er et budskab om eksistens. Derfor begynder den forfra med hver generation. De tidligere generationers lærdom er i det væsentlige overflødig, dog ikke at foragte når den forstår sig selv og sin begrænsning, men yderst farlig, når den ikke gør det.” Og det er spændende at se, hvordan Helligånden former næste generations hjerter.”

Menigheden har gennem årene arbejdet sammen med kommunen omkring de unge. De har bygget skateboard ramper sammen med de unge, opstartet computercafe, lavet weekender med sjov og ballade. De har hjerte for misbrugere og rækker ud og hjælper der. Der er startet et værested op om mandagen i kirken og flere og flere gør sig klar til at kunne række mennesker med misbrug en hjælpende hånd.
– Fællesspisningerne én gang om måneden, er et rigtig dejlig mødested for folk til at lære kirken at kende, og høre om hvad Jesus kan gøre i menneskers liv, siger Claus Aagaard.

Hvad er Græsted Frikirke for en slags kirke?
– Vi er en karismatisk evangelisk menighed. Meget evangelisk, med stor vægt på Jesus Kristus og hans nåde, vores menneskelighed og Åndens suveræne ledelse.
I det kirkelige landskab ligger vi godt med alle evangeliske fællesskaber omkring os. Vi stornyder fællesskab med IM, LM og Folkekirken her i byen. Og vi nyder fællesskab med Nordsjællands frikirker.
Men sådan har det ikke altid været. Hvordan er det blevet sådan?
– Det er en skøn historie. Selvfølgelig var det svært tilbage i 1987 at mødes og tale om enhed, når vi lige var gået fra et fællesskab. Men over årene prøvede vi forskellige tiltag for at opnå fællesskab med hinanden. Det bedste vi har gjort er at starte at drikke kaffe sammen, lederne imellem.
Pastor Ussing der var sognepræst i Græsted fra 1973 til 2003 var en stor hjælp til, at vi fik mødtes og fik lært hinanden at kende. Kendskab og begyndende venskab, har taget brodden af frygt og misundelse. I dag nyder vi hinandens venskab. Og mine nærmeste kollegaer er indremissionær Søren Skovenborg og folkekirkepræst Ole Backer Mogensen.

Græsted Frikirke har ikke noget bagland i form af et kirkesamfund.
Kan man ikke somme tider savne det?
– Ja og nej, siger Claus Aagaard, – vi nyder rigtig meget venskab og tryghed i vandringen med andre kirker og ledere, folke- og frikirker. Det giver en frihed ikke at være en del af en stor institution. Jeg selv har i mange år håbet, at vi kunne blive en del af et større netværk, for sparing/evaluering og at andre kom og kiggede ind til, hvad vi laver. Det går vi stadig efter. Men jeg må også sige, at den lokale menighed og det bynære Guds rige, er så stort et fokus og hjertebarn hos mange, at det vil være mere naturligt at tænke sig en del af Guds rige i Græsted, end at se sig en del af en kirkeretning.

Udfordringen talte med flere unge efter gudstjenesten om, hvorfor det er så godt at være med i Græsted Frikirke og det står klart, at unge trækker unge til. Andreas Vilrik Bruun besvarede spørgsmålet på denne måde: – Fordi der er mange venner her. Jeg kom tidligere i LM i Helsinge, men vennerne er her og de fik mig med til Græsted og her får vi unge lov til at tage ansvar. Det er bare godt.” Rasmus Clausen gav udtryk for, ”at der er masser af liv i kirken. Og så er der masser af andre unge, som man har et godt fællesskab med.
Johannes Fhær Larsen var på linie med Andreas og Rasmus. Han sagde: – Fordi der er andre unge. Mange unge trækker flere til. Man siger jo, at hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Nå men jeg må smutte, jeg skal hen og spille fodbold med de andre unge. Vi laver så mange ting sammen.
Christopher Aagaard fulgte op: – Der er så mange unge på min egen alder her. Vi har masser at lave sammen. Der sker så mange ting. Vi hygger os rigtigt med hinanden.
Menigheden begyndte som en ung menighed, der fik børn, der blev bevaret i menigheden og trak flere af deres kammerater med og menigheden giver dem ansvar. Så enkel er opskriften på at få en stor ungdomsgruppe i menigheden.
Vi spurgte også Hans Fhær Larsen, en af de voksne om, hvad det er, der er så godt ved Græsted Frikirke. Han sagde:
– Fordi vi er et lokalt fællesskab. 90% af menigheden bor inden for 10 minutters afstand og så har vi frihed til at følge Gud og høre hans stemme. Der er ikke nogen organisation, vi skal spørge først. Desuden er vi en rigtig familiemenighed, hvor børnene også elsker at være.

Græsted Frikirke har købt det gamle Mosteri og er i fuld gang med at omdanne lokalerne til kirke og man forventer at kunne indvie den nye kirke til efteråret.