Kristen internet-radio sender 24 timer i døgnet

En kristen radiostation i Sverige har siden slutningen af august sendt netradio døgnet rundt.På Hope FM tror vi, at missionsbefalingen er synonym med at skabe effektive mediestrategier. Målet er at blive et effektivt redskab for at bringe evangeliet uden for kirkens vægge.

Radio Hope FM er tætte bånd til USA. Her bliver initiativtageren, Roger Arnfjell, interviewet på en kristen radiostation i Chicago.

Sådan begrunder initiativtageren til en kristen netradio i Sverige, Roger Arnfjell, at den siden slutningen af august har sendt kristne programmer nonstop ud i cyberspace.
Foruden netbaseret radio håber de ”radioaktive” kristne på sigt også at kunne sende programmer via ordinære radiofrekvenser og som sådan blive en landsdækkende radiostation i Sverige.
Drivkraften bag Hope FM er den tidligere pinsepræst Roger Arnfjell, der i dag arbejder som internetkonsulent.
Han har allieret sig med svenske radioveteraner fra både den europæiske radiostation NRJ og fra Sveriges Radio P1.

Amerikansk støtte

Manden, der sikrer at programmerne kommer på nettet, hedder Jonatan Svanström. Han har høstet erfaringer fra et lignende arbejde på kristne radiostationer i USA.
Lanceringen af den webbaserede radiokanal sker da også i samarbejde med den amerikanske organisation National Religous Broadcasters (NRB), der omfatter 1.500 kristne radiostationer i USA.
NRB har angiveligt også ydet et økonomisk bidrag til lanceringen af Hope FM, der er helt afhængig af støttekroner.
Kanalen kan høres på adressen: www.hopefm.se