Tema: Efterskoler
Maraton og livsmod på skoleskemaet

Med afsæt i sin personlige maraton-debut har efterskolelærer Kim Bjørsted gjort løbetræning til et valgfag.Kim Bjørsted er idrætslærer på Efterskolen Øresund, Missionsforbundets efterskole i Espergærde. Sammen med 15 elever forbereder han sig til at deltage i Copenhagen Maraton 2010.

– Jeg tror, at det at gøre noget så vildt og så sejt som at gennemføre en maraton sætter sig spor i mennesker, siger idrætslærer på Efterskolen Øresund, Kim Bjørsted.

Udfordringen har spurgt Kim Bjørsted om, hvor han fik den ambitiøse idé fra.
– Det startede egentlig med, at jeg sidste år satte det som mit personlige mål at gennemføre Copenhagen Maraton og helst på under fire timer. I den forbindelse udfordrede jeg folk omkring mig til at løbe med, fortæller idrætslæreren, der fik tre fra skolen på krogen.
– En kollega og ivrig løber, Maiken, en elev der var eliteløber i juniorårene, Sarah, og en elev uden løbeerfaring, siger Kim Bjørsted, der gennemførte Copenhagen Maraton med to af sine medløbere, mens Sarah måtte melde fra på grund af en skade.
– Jeg oplevede en stor personlig sejr ved at gennemføre løbet på 3:59, husker den løbeivrige lærer.
– Endnu større var det dog at hilse de andre på den anden side af målstregen med et vi-gjorde-det-smil. Det var især fedt at se, Martin havde gennemført noget, som et halvt år tidligere havde virket helt utænkeligt.

En maraton ruster til nye udfordringer

Oplevelserne omkring Copenhagen Maraton fik Kim Bjørsted til at overveje, om man kunne starte et maraton-valgfag på Efterskolen Øresund med fokus på løbetræning i teori og praksis, og forstanderen Kim Nissen gav grønt lys.
Hvad kan man som efterskoleelev lære af det – og hvad kan de bruge det til senere i livet?
– Det er svært at svare præcist på. Men vi lever jo i en tid, hvor mange børn bliver behandlet som små konger eller prinsesser. Man hører ofte om begrebet ”curlingbørn”. Børn som ikke møder modgang, fordi de bliver overbeskyttet af voksne omkring dem.
– Ofte vil disse børn senere i livet lide store nederlag, da de aldrig har lært at tackle problemerne selv, mener Kim Bjørsted.
– Et maratonløb er en udfordring, som man i sidste ende skal klare helt alene. Man kan træne sammen med andre, og man kan opmuntre hinanden, men i sidste ende er der ingen, der kan løbe for dig. Det er dine ben, der gør ondt, og det er din vilje, der skal få dig i mål, fortsætter idrætslæreren, der er overbevist om, at oplevelsen af en personlig sejr som at gennemføre en maraton, hvor man kæmper sig igennem på trods af udmattelse og smerte, er en selvværds-opbyggende erfaring, som kan være med til at forme tilgangen til fremtidige udfordringer.

Livsmod vigtigere end fagkundskab

Efterskoleeleverne, der har maraton som valgfag: Anders Nielsen, Amalie Regel, Katrin Clemmensen, Isabella Ejlerskov, Sarah Albrektsen, Tais Roar Larsen og Andreas Christoffersen.

Men hvorfor gøre det til et valgfag på en efterskole?
– For det første fordi man kommer i god form. Undersøgelser viser, at folk, der dyrker motion, lever længere, bliver bedre til at koncentrere sig, er mindre syge og i det hele taget oplever større livsglæde. Dernæst er der en vigtig grund-erfaring i at sætte sig et mål og nå det. Det giver selvtillid og livsmod.
– Jeg tror, at det at gøre noget så vildt og så sejt som at gennemføre en maraton sætter sig spor i mennesker. På den måde er det mit håb, at valgfaget vil give eleverne en vigtig erfaring i deres skolegang, siger Kim Bjørsted og konkluderer:
– Fagkundskaber er selvfølgelig vigtige, men ikke så vigtige som troen på sig selv og modet til at tage livets udfordringer op.