TV-program om troens punkter
DR2 værten Dina Al-Erhavem samtaler med biskop og antropolog om tro i Univers.
Debatten om troens relevans optager ikke kun de overbeviste, men også skeptikere.
En af disse er antropologen Dennis Nørmark, der er formand for Humanistisk Samfund. Selv betegner Humanistisk Samfund sig som et livssynssamfund, der hverken tror på eller afviser Guds eksistens.
Alligevel stiller Dennis Nørmark gerne op til en debat om tro. I søndags medvirkede han i DR Kirken, og på søndag deltager han i en samtale med Århus-biskoppen Kjeld Holm i programmet Univers på DR2.
Emnet tager afsæt i den forskning, der mener, tro er punkter i menneskers hjerne.
– Er tro bare noget, vi aktiverer, når vi har brug for det, eller er det en ægte erkendelse, som er mere tilgængelig, når vi er på livets yderpunkter? spørger værten, Dina Al-Erhayem.
Univers søndag den 18. oktober kl. 19.30 på DR2. Vært er Dina Al-Erhayem.