500 til rock-gudstjeneste
Tirsdag d. 3. november åbnede kirkedørene for 500 mennesker til rockgudstjenesten i Viborg Domkirke.Udenfor havde elever fra Vesterbølle Efterskole iklædt sig politiuniformer og gik rundt med politiklokker. For som ungdomspræst Kristian Brogaard indledte i sin velkomst, hvorfor har vi politisirener og kirkeklokker og ikke politiklokker og kirkesirener?
Det var startskuddet til præludiet, hvor bandet spillede nummeret Policebells and Churchsirens.
Prædiken som blev udført i form af konversation mellem Kristian Brogaard og forstander på Vesterbølle Efterskole, Kristian Dissing, handlede om at være træt af at nogle lover noget, men gøre noget helt andet.
Under gudstjenesten, var der mulighed for at skrive bønner og tænde lys. Bønnerne blev efterfølgende læst op af to elever fra efterskolen.