– De lever helt anderledes
Efter en smuglertur med bibler i Sydamerika tog Maria Skadkær en pause fra sine studier for at blive den nye ungdomssekretær for Åbne Døre.Som lille pige besluttede Maria Skadkær sig for at give nogle af sine penge væk. Hun slog op i Udfordringen, lukkede øjnene og bad til Gud. Da hun åbnede øjnene igen, pegede hendes finger på en annonce fra Åbne Døre.
Nu arbejder hun selv for Åbne Døre, i en ny stilling som ungdomssekretær.
Hendes job er at starte en ungdomsafdeling og være med til at arrangere rejser for unge, så de kan møde forfulgte kristne.
– Det handler om at få unge i brand for forfulgte kristne, så de opdager, at vi er ét legeme.
Det er vigtigt, at man kender dem og får kærlighed til dem, så man kan bede for hinanden, forklarer Maria Skadkær.
Åbne Døre blev startet under den kolde krig af Broder Andreas fra Holland.
– Han begyndte at smugle bibler ind over jerntæppet, fordi Gud kaldte ham.
Gud åbnede dørene for ham allerede dengang, derfor kom organisationen til at hedde det, forklarer Maria Skadkær.
Maria Skadkær har selv prøvet at smugle bibler med sin søster i Sydamerika. Af sikkerhedsmæssige grunde kan hun ikke komme nærmere ind på hvilket land de var i.
– Det var helt sjovt at prøve at være afhængig af Gud på en måde, som vi ikke er i Danmark. For her kan vi godt klare vores liv, og det kører, om vi får bedt til Gud eller ej.
Men når man kommer med bibler i sine tasker, er de eneste, der kan opdage dem, tolderne eller Gud.
Så kan man kun stole på Gud. Og det er sådan de forfulgte kristne lever hver dag, Gud beskytter dem og hører deres bønner.
Og vi fik alle biblerne over grænsen, tilføjer Maria Skadkær og fortsætter:
– Jeg var spændt, men ikke nervøs, for det var ikke farligt for os. De ville tage biblerne, men vi ville få lov til at rejse ind i landet.
Men det kan være farligt for de forfulgte kristne, så derfor må vi ikke have kontaktoplysninger på dem. Dem skal vi huske i hovedet, fortæller Maria Skadkær.
Sammen med sin søster var hun en måned i landet.
– Vi besøgte kristne i alle de byer, hvor vi tog hen. Vi opsøgte kirkerne, og hvis vi ikke kunne finde dem, så måtte vi be til Gud, og så rendte vi altid ind i en person, der var på vej til kirke – det var vildt, hvordan Gud arrangerede det hele, siger Maria Skadkær.
Samværet med de forfulgte kristne har gjort et stort indtryk på hende.
– Deres hengivenhed og dedikation til Gud… – det var jo nærmest alt, de snakkede om.
Man kunne mærke, at det betød virkelig meget for dem, og at det var deres identitet.
Og den kærlighed de havde for hinanden som familie, de bad for alle syge i menigheden, husker hun.
Hun blev selv meget udfordret over at se, hvor meget troen betød for dem. Og de udfordringer fortsætter i hendes nye job som ungdomssekretær.
– Hver eneste dag får jeg e-mails fra hele verden om, hvad kristne bliver udsat for, og det sætter virkelig mange spørgsmål i gang for mig.
Hvad betyder troen for mig? Også fordi den viser sig i handling – hvis ingen viste at de var kristne, ville ingenting jo ske.
Og tro vil jo altid vise sig i handling, hvis den er ægte. Så har det betydning for, hvordan man lever i verden, og hvordan vi viser vores troshandlinger, forklarer Maria Skadkær.
Hun erkender, at det kan være svært at identificere sig med de forfulgte kristne, for livet i Danmark er helt anderledes.
– Det er egentlig udbredt i Danmark, at du kan tro på hvad du vil, men du skal ikke fortælle det til os andre, bare du holder det for dig selv.
Det tror mange kristne danskere også, siger Maria Skadkær.
– Jeg stiller tit spørgsmål til mig selv. Hvordan ville jeg selv reagere, og hvor meget betyder troen i virkeligheden for mig?
Hvor mange danskere ville gå i kirke, hvis de kunne blive fyret fra deres job eller smidt ud af skolen? Hvor meget betyder troen for os? Det er svært at forestille sig, erkender hun.
Og smuglerturerne kan der blive mange flere af. Åbne Døre vil nemlig arrangere rejser for unge i Danmark. Rejseprogrammerne vil være klar om nogle uger.
Og hvis man ikke vil smugle bibler, er der også mange andre muligheder:
– Der er camps hvor man deler værelse med en forfulgt på sin egen alder.
Man kan hjælpe til på et børnehjem for børnene til forfulgte forældre, som er dræbt, og der er sportslege, så kristne og ikke-kristne kan lege sammen, hvor de normalt er fjender.
I andre lande er det så farligt at bringe bibler ind, så i stedet tager man derned og ber.
Man kan også arrangere sin egen rejse og rejse ud med en ven eller en gruppe, slutter Maria Skadkær.
