Unge danske kristne går ikke op i kirkeskel

Søren Østergaard mener ikke, at der er meget tilbage af de gamle kirkeskel – unge shopper nemlig rundt, alt efter hvilken præst det er, og så længe man har venner.- Man kan sige, at kirkens opdeling i konfessioner ikke betyder så meget som tidligere. Folk shopper rundt alt efter præster og stilformer, siger Søren Østergaard.

I mange kirker tror man på ’enhedsting’, at man kan kommunikere med alle, og det kan man jo ikke, siger Søren Østergaard. (Model foto)

Derfor er det i dag intet problem for unge at gå fra fx Indre Mission til Vineyard.
– Unge er ikke optaget af dogmatik. Tidligere var der store diskussioner mellem konfessionerne i DK, men det er meget få, der er involveret i dem nu.
Folk er mere interesserede i at få det til at fungere. Det er få, der er fokuserede på at have den rette lære, siger Søren Østergaard, der er daglig leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Det skyldes blandt andet, at unge i dag tænker anderledes, også i kirken.
– Det er folk, der er opvokset med at være kritiske, og der er mange, som ikke tager hele pakken.
Inde i kirken spørger folk også, om der er en absolut sandhed, ligesom i resten af samfundet, forklarer han.

– Der er specielt en stor gruppe unge kristne, som har en socialt forankret tro, dvs. gode venner betyder mere for dem.
Der er en meget lille gruppe, som har en meget intellektuel indgang til tro, forklarer Søren Østergaard.
– De fleste går efter følelser eller efter fællesskaber. Hvis man går tæt på en stor gruppe, vil de have svært ved at vide, hvad de tror på.
De læser heller ikke i Bibelen, men de ber – bøn og fællesskab og oplevelser, konkluderer Søren Østergaard.
Udviklingen skyldes verdens behov og helt praktiske omstændigheder, som fx løn til præsten, mener Søren Østergaard.
– Når man bliver mindre og mindre, især i frikirkerne, så søger man i højere grad sammen. Der er tendenser, fx i retning af FrikirkeNet. Presset udefra gør, at vi rykker tættere sammen.
Desuden spørger man: Hvad er vigtigst? Små interne problemer, eller at vi skal forkynde evangeliet?

Og udviklingen vil fortsætte, ifølge Søren Østergaard.
– Dyb-pluralismen er mere udtalt. Jeg tror ikke, det vil vende.
Nogle kirker vil afgå ved døden, de vil ikke være relevante for samfundet. De dør med den generation, som har båret dem, siger Søren Østergaard.
Han tror nemlig ikke, at det er de unge, der vil bære kirken videre i de fleste tilfælde.
– Unge laver ikke ting om, de går bare. Unge kristne er meget forbrugere.
Forskellen er stort set, at unge kristne tror, ellers har de samme værdier som ikke-kristne, forklarer han.

Han mener dog ikke, at det gælder alle unge, for der er også en lille gruppe, som vil gøre en forskel, konstaterer han.
– Men de vil søge hen i Oase, Vineyard og nogle IM-grupper, der er dynamiske.
Der hvor folk i forvejen er innovative, kommer folk til.
Før bankede man mere selv en kirke op. Nu gør vi det i højere grad sammen. Vi er individualister, men vi er kollektive, forklarer Søren Østergaard.
Han forudser, at der vil være færre, men større enheder i det landskab fremover, fordi man bliver nødt til at arbejde sammen.
– Der er mange, som kæmper hver for sig, som kunne arbejde tættere sammen med stor fordel. Dér er Spejderbevægelsen bedre til det, siger han.

– En stor udfordring er at få dem, der har pengene og magten, til at spille sammen med dem, som er kreative og innovative.
Det er ofte mellem menighedsrådene og de unge, selvom det reelt er en begrænset del af de unge, som er kreative og innovative, siger Søren Østergaard.
– Man snakker meget, men der sker lidt, der er meget varm luft. Hvis man har svært ved at få kirken og Jesus til at hænge sammen med hverdagen, så vil man ikke engagere sig, så kan det være lige meget.

Søren Østergaard er desuden træner for fodboldklubben Herfølge, og her mærker han religiøsiteten:
– De har skiftet kirken ud med fodboldstadionet. Der er meget religiøsitet i fankulturen i fodbold. De synger ”de samme” sange, som vi gør i kirken, forklarer han.
Søren Østergaard mener, at det er nødvendigt at tænke kirke på mere dynamiske måder.
– De fleste er ”feed-up” med gudstjenester og ord. Unge tror ikke på eksperter og præster, men på folk, der er autentiske. Livfællesskabet er vigtigt, meningsfællesskabet er ligegyldigt, forklarer han.

– Bagsiden er jo, at en stor gruppe af kirker står for at afgå ved døden – men det er jo Guds ansvar, bemærker han.
– De er over salgsdatoen, ligesom Superbests kødafdeling, og så prøver vi at ompakke dem og sælge dem igen, siger Søren Østergaard.
Han tror, at en del fællesskaber i de næste 10-15 år vil være nødt til at trække stikket ud.
– Men det er samtidig også en historisk chance for at forny ting og tænke ud af boksen, slutter han.