De spørger butikkerne om gratis julegaver
Har du problemer med at få råd til julegaverne i år? Så kan du gøre ligesom Signe Larsen og Sidsel Sloth fra Århus. De samler nemlig gratis julegaver ind men ikke til sig selv.
– Vi har faktisk ikke selv valgt det, indrømmer de, da vi torsdag kl. 13.15 står uden for Det Blå Sted i regnvejr, parat til at spørge butikkerne om gratis julegaver.
– Men vi kan rigtig godt li det, skynder de sig at tilføje og smiler.
Vi begynder så småt at gå ned ad Jægerborgsgade i Århus, mens de forklarer, at de begge går på Annex, en bibelskole tilknyttet Århus Valgmenighed. Her har de hver anden torsdag et godhedsprojekt.
– Det lyder lidt helligt, indrømmer de og forklarer, at deres projekt er at hjælpe til på Det Blå Sted, et værested, der drives af Blå Kors. Det er først op til jul, at Signe og Sidsel er begyndt at samle gaver ind til stedets brugere. Tidligere har de hjulpet til med rengøring og forefaldende arbejde.
De har tidligere spurgt butikkerne på denne gade, så denne gang spørger de kun udvalgte butikker, som har bedt dem komme igen. I den første butik vi besøger, takker damen bag disken dog nej, og i den næste butik brokker ejeren sig over stedets brugere. Hun mener nemlig, at de går og hugger fra hendes butik.
– De har selv taget deres julegave i år, siger hun irriteret. Men efter en lille pause bløder hun alligevel op:
– Okay, jeg løber selv ned med den senere, siger hun.
I den tredje butik vi besøger, kommer damen tilbage med en stor pose med 5 par støvler.
– Jeg tror, jeg har to mere, siger hun, mens hun går tilbage til lageret for at finde dem. Imens beundrer pigerne de flotte støvler, som er flere tusinde kroner værd.
Da vi kommer tilbage til Det Blå Sted, mødes pigerne med de 4 andre fra Annex, som også samler julegaver ind til stedet. Begejstringen er stor, mens de viser de forskellige donationer frem til hinanden. Småkager, chokolade, og pæne sølvringe og armbånd fra en nærliggende sølvsmed.
Der er flotte donationer, men også mere halvhjertede, fx en brugt dåse voks. Men den havner heller ikke under et juletræ, som resten af gaverne, men i stedet ude på toilettet til fri afbenyttelse for stedets brugere.
– Det er helt vildt at være med. Det er sjovt og dejligt, og det føles mindre som arbejde, når man ikke får penge for det, siger Signe.
Sidsel er enig og tilføjer:
– Man bliver glad når man kan mærke, at de virkelige gerne vil gi, og så bliver man også selv gladere. Man kommer glad hjem med høsten, når det er gode gaver, siger hun.
I begyndelsen var begejstringen for at skulle arbejde gratis dog ikke så stor.
– Jeg tænkte, at det var lidt fesent at bruge hver anden torsdag på det, når vi i stedet kunne have haft undervisning. Det kunne man gøre i sin fritid, fortæller Signe og tilføjer:
– Men det har været virkelig godt og har rystet holdet sammen.
– Det er en stor gave at give sin tid til folk, som man ikke kender. Alt man gør i samfundet er beregnet og efter fortjeneste. Men gavmildhed kan godt betale sig, siger Sidsel og fortsætter:
– Jeg tror, mange har svært ved at give penge, når man skal være gavmild. Men man kan også give tid. Det er mindst lige så vigtigt, pointerer hun.
– Det kan være udfordrende at spørge om noget, men det er en grænse, man skal over, forklarer Sidsel og tilføjer:
– Det er nemmere at spørge på andre folks vegne.
Sidste gang de var ude og spørge om julegaver, havde de dog en dårlig oplevelse. Folk i butikkerne var nemlig sure, fordi der forinden havde været tre andre grupper, som også havde spurgt om julegaver.
– Det er svært, når folk bliver sure, det har jeg svært ved at håndtere, det går også ud over mit humør, forklarer Signe.
Signe og Sidsel har begge tidligere hjulpet til som frivillige i henholdsvis Honduras og Mexico, men svaret er lidt blandet, da jeg spørger, om de har lyst til at fortsætte med frivilligt arbejde.
– Jeg har altid haft lyst til at hjælpe Red Barnet, og det har jeg også helt vildt lyst til nu. Man får så meget igen. Om det er her eller i Red Barnet, så bruger man ikke så mange timer på det, og det virker ikke så afskrækkende mere, fortæller Sidsel.
Signe er lidt mere tøvende:
– Det med julegaverne har været helt vildt sjovt, men nu begynder jeg på en uddannelse til februar, og jeg ved ikke, om jeg har overskud til så meget i fritiden.
– Det er bedre, hvis det ikke er skema-lagt, for så føles det som et arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at gøre sådan noget her, for arbejde er ligesom en træls pligt, men hvis man bare lige kunne komme forbi, eller de lige ringede engang i mellem, så er det en helt anden snak, forklarer hun.
Takket være frivillige som Signe og Sidsel kan de 30 brugere af Det Blå Sted pakke nogle flotte julegaver op juleaften. Og det er de to piger godt tilfredse med.
– Det er fantastisk at være mellemled, for vi ville jo aldrig kunne give alle disse ting selv, slutter de.
