Hvorfor lige netop Betlehem?

Stjerneklar himmel, marker så langt øjet rækker og midt i det hele en lille landsby ved navn Betlehem – hyrdernes hjemsted.
Antallet af får har sikkert oversteget antallet af de cirka 1000 indbyggere, da Josef og Maria overnattede der for 2000 år siden.
I dag hører landsbyen til blandt de kendteste i verden. Hvorfor valgte Gud netop dette sted som fødested for sin søn? Hvorfor ikke Jerusalem, Jeriko eller Rom? Dette spørgsmål har præst og bestseller-forfatter David Jeremiah forsøgt at trænge til bunds i og er nået frem til, at valget af Betlehem var alt andet end tilfældigt.

Hyrderne sagde: ”Lad os gå ind til Betlehem…”

For at forstå betydningen af stedet Betlehem må vi grave dybt i Gamle Testamentes historie, hvor navnet nævnes i alt femogtredive gange i elleve forskellige bøger og løber som en rød tråd fra 1. Mosebog frem til evangelierne i Ny Testamente.

Lige fra begyndelsen var Betlehem et sted, hvor liv og død mødtes, hvor sorg og glæde kæmpede mod hinanden.
Betlehem nævnes for første gang i 1. Mosebog, kap. 35: Rakel, Jakobs elskede hustru, føder sin anden søn. Men fødslen er hård, og hun dør kort efter. Lige før hun udåndede, gav hun sin søn navnet ”Ben-Oni”, ”lidelsens søn”, men Jakob kaldte ham ”Benjamin”, ”min højre hånds søn”.
Og hvad har det så med jul at gøre? Jo, mange hundrede af år senere kommer Guds Søn til verden, og han bliver kaldt ”lidelsernes mand”, for ”…det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar” (Esajas 53,4). Nu sidder han ved Guds højre hånd. Og fordi han blev født, skal vi ikke længere uden håb se døden i øjnene eller sørge over et menneske, vi holder af. Fordi han blev født, kan vi en dag komme til et sted, hvor lidelse og død er bandlyst for tid og evighed.

Men Betlehem er ikke kun et sted, der står for liv og død; det er også et symbol på frelse.
I Ruths Bog læser vi, hvordan Ruth fulgte sin jødiske svigermor Noomi til Betlehem, efter at hendes mand var død, selvom Israel var et fremmed land for Ruth, og de ikke havde noget godt at se frem til der: Uden ægtemand og mandlige arvinger var Noomi og Ruth fattige og hjælpeløse. De levede som tiggere og var afhængige af almisser. Men så fandt Ruth en rig borger i Betlehem, Boaz, som giftede sig med hende – han indløste hende og arveloddet.
Derefter nævnes Ruth kun én gang mere i Bibelen, og det er i Jesu stamtræ: ”Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David” (Matt. 1,5-6). Ruth opnåede ikke blot frelse i Betlehem, men fik også en plads i Frelserens stamtræ.

Betlehem har ikke blot en fascinerende historie, men også et særligt navn. Oversat betyder Betlehem ”brødhus”. Og hvor ellers skulle en berømt søn komme til verden, som om sig selv sagde: ”Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, som tror på mig, skal aldrig tørste” (Johs. 6,35), om ikke i et ”brødhus”? Skulle det virkelig være et ”tilfælde”?
Men Betlehem har desuden også et ældre navn: ”Efrata”, som betyder ”frugtbarhed”. Vores frelser kom til en sultende, udtørret verden som livets brød og tilbyder os et liv i fylde.
Gud har på mangfoldig vis forberedt sin søns fødested: Det er et symbol på nyt liv, Guds udvælgelse af kongen, et sted, hvor mennesker finder forløsning og kan stille deres sult efter liv. Men det måske mest forbløffende ved denne by er en profeti.

I Mika 5, 1-4 læser vi: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage (…) Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke, i Herren sin Guds navns storhed (…) for hans magt når til jordens ender. Han skal være fredens herre.”
Mika skrev denne profeti i år 722 f.Kr.. Kritikere, som erklærer Bibelen for upålidelig, ville helst kunne udradere disse vers, for de er en kæmpe blamage for dem. De kan ikke forklare, hvordan en mand mindst 600 år i forvejen kunne forudsige Messias’ fødested så præcist. De har uden held forsøgt at undergrave Mikas spådom, men der er for mange fakta, der underbygger hans ord. Da kong Herodes spurgte ypperstepræsterne og de skriftkloge, hvor Messias skulle fødes, svarede de enstemmigt: ”I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten” (Matt. 2,5). I Ny Testamente finder vi overalt beviser på, at alle var af den overbevisning, at Messias ville blive født i Betlehem.
Alligevel siger mange: ”Men måske blev han i virkeligheden slet ikke født der; det er bare noget, man har fundet på”. Hertil skal fremføres, at stedet nævnes seks gange i beretningen af forskellige personer: Josef rejser til ”Betlehem i Judæa” (Lukas 2,4). Englen forkynder for hyrderne: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren” (Lukas 2,11). Hyrderne siger: ”Lad os gå ind til Betlehem…” (Lukas 2,15). Og af alle steder sender Herodes de vise mænd og barnemorderne til – netop Betlehem (Matt. 2,8.16).
Historikere tvivler ikke på Jesu fødested. Mikas profeti er præcis og tilbageviser enhver kritik.
Og prøv engang at tænke over, hvor vægtig denne profeti er: Da den blev fremsat, og da Jesus blev født, var der tre kontinenter, man kendte: Asien, Europa og Afrika. Mika valgte Asien. Men Asien har mange lande. Af alle lande valgte han Palæstina. Men Palæstina var delt op i tre områder: Judæa, Galilæa og Samaria. Mika valgte Judæa, men dér var der bogstavelig talt tusindvis af små landsbyer! Blandt de tusinder af muligheder pegede Mika på Betlehem – mindst 600 år før Jesu fødsel! Det er en rent ud sagt utrolig forbløffende sandhed.

Julebudskabet bygger altså på en præcis profeti og har historisk relevans. Det er ikke noget eventyr, som nogen har fundet på, for at vi kan have noget at fortælle omkring juletræet. Det, der skete i Betlehem, er en sand historie.
Hvor Jesus er født, er fascinerende at vide, men den kendsgerning, at han rent faktisk kom til verden, er det største. At han elskede os så meget og adlød sin far, da han pålagde ham dette: ”Min søn, jeg har en opgave til dig. Jeg vil gerne, at du forlader al denne herlighed her i Himlen og begiver dig til det beskidte sted, der hedder Jorden. Der skal du tilbringe omkring 30 år og give dit liv som offer, for at jeg kan byde mennesker ind i vores himmel.”
Og Jesus steg virkelig ned fra Himlens rige og, som der står i Filipperbrevet, ”ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil. 2,8). Han døde på korset, for at du og jeg kan få tilgivelse.

Derfor vil jeg gerne stille dig et par spørgsmål: Tror du på julens Kristus? Har du åbnet dit hjerte for ham? Ved du, at den Kristus, der blev født i Betlehem, ønsker, at du bliver født på ny?
Han vil tilgive dig al skyld, flytte ind i dit liv, lede og styrke dig. Den mægtige Gud, som gennem Kristus lever i dig, kan udvirke mere, end du beder om eller kan drømme om. Han tilbyder dig ikke blot syndernes forladelse, men også et nyt liv og et venskab, der ikke kan sammenlignes med noget andet.
Kender du denne frelser fra Betlehem? Tag imod ham som din personlige forløser.