Jul som i gamle dage

Hold en pause fra den moderne tidsalder
– og rejs tilbage i tiden og oplev julen som i gamle dage. Tag med Udfordringen på Frilandsmuseet.Jul i gamle dage har en stor tiltrækningskraft på det moderne menneske.

Et nationalt juletræ fra den sønderjyske gård fra Sønder Sejerslev (t.h.). På træet kan ses kopier af gamle kagemænd og koner samt kranse lavet af gåsens luftrør, som kendes fra det sønderjyske.

De fleste ønsker for en stund at glemme alt om vor moderne teknologiske tidsalder og rejse tilbage i tiden for at holde jul som i gamle dage. Endnu er der ikke skabt en tidsmaskine, der kan virkeliggøre dette ønske, men mindre kan også gøre det. Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby har sat alle segl til for at hjælpe folk med at genopleve julen i gamle dage. I de gamle huse og gårde er julen blevet levendegjort.

Én af tjenestepigerne på herregården er her i fuld gang med at plukke én af de mange gæs, som skal steges til jul.

Der var mange tiggere på vejene i julen, fordi alle, som havde råd, gav til de fattige. Derfor blev der bagt ekstra, fordi man vidste, at der ville komme mange forbi og bede om almisse, og ingen skulle vises bort med uforrettet sag.
På herregårde havde man en særlig forpligtigelse til at sørge for de fattige og gamle, særligt dem med tilknytning til gården.
På herregården fra Fjellerup på Djursland kan man følge alle de mange forberedelser, der altid var i ugerne op til jul. Tjenestefolkene var i fuldt sving fra morgen til aften. I køkkenet blev der syltet og bagt, og i bryggerset blev gæssene plukket.

Juletræet på den Sønderjyske gård fra Sønder Sejerslev er et nationalt juletræ. Efter nederlaget i 1864, hvor Sønderjylland blev tabt til Tyskland, kom denne gård til at ligge syd for den nye grænse. De dansksindede gårde under tysk administration benyttede enhver lejlighed til at vise deres historiske tilknytning til Danmark. Ved at bruge primært røde og hvide farver i juletræets pynt, kunne man på en meget uskyldig måde demonstrere sit nationale sindelag. Dannebrogsflag var naturligvis en vigtig del af pynten, og fire store flag blev sat øverst pegende mod hvert sit verdenshjørne.

Bondens julebord i 1700-tallet. Store sigtebrød og hvedekage. Tørret torsk med æg. Risengrøden var nymodens og noget meget fint, da den var lavet af importerede ris.

Juletræsfest for børn og voksne holdes i forsamlingssalen fra 1930’erne i Brugsen fra Stadager. Her danses der omkring juletræet flere gange om eftermiddagen. Hvert arrangement indledes med salmen ”Et barn er født i Betlehem.” Salmen synges for at markere, hvorfor vi egentlig fejrer jul. Det gør vi for at fejre Jesu fødsel. Den nat, han blev født, blev der ikke kun tændt en helt speciel stjerne på himlen, også et lys blev tændt i verden. Et lys der skinner i mørket og som mørket ikke kan slukke…