Sømandskirke genåbner i Phuket i julen

THAILAND – Den norske sømandskirke vil være til stede i Phuket i julen for at markere, at det er fem år siden, den voldsomme tsunami ramte Asien.– Efter fem år har vi valgt at være til stede igen, men uden at gøre for meget ud af det. Ret og slet fordi vi fortsat tænker, at det er vigtigt at leve videre, hvor vi hører hjemme, og vi ønsker ikke at trække folk til Thailand, der ellers ikke ville være taget dertil, fortæller sømandspræst Stein Vangen ifølge Kristeligt Pressekontor i Norge.
Sømandskirken i Phuket åbnede den 17. januar 2005 og var åben i et år efter flodbølgekatastrofen. Siden har sømandskirkens rejsepræst i Østasien besøgt Phuket fire gange om året.
levi