Vil du male årets påskeforside?

Udfordringen bringer hvert år et maleri på forsiden af påskenummeret. I år er det uge 12 – som udkommer torsdag den 25. marts op til Palmesøndag. Billedet skal passe ind i øverste del af forsiden – dvs. 256 mm bred x 182 mm. Og der skal være plads til, at avisens navn kan indgå – enten øverst til venstre eller højre (som på sidste års forside t.h.).
Send os dit forslag senest den 15. marts – enten i original med posten eller som et foto eller en indskanning via mail til påskemaleri@udfordringen.dk – og husk, at din mail ikke må fylde mere end 5 mb. Vinderen får en weekend for to på en kro og omtales i en artikel.