Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Vi har brug for svar om sekter/religioner

Hej Suh
Vi er nogle piger, der i forbindelse med en opgave har brug for svar på nogle spørgsmål om sekter/religioner. Hvorfor har folk brug for at gå ind i en sekt/religion? Påvirker det børn at vokse op i et stærkt religiøst miljø? Og hvordan kan man have så stærk en tro, at man kan udstøde medlemmer eller vende dem ryggen?
Hilsen Piger, 9. kl.

Hej Piger, 9. kl.
Der kan være flere forskellige grunde til, at mennesker vælger at leve i en sekt eller finder en bestemt religion meget meningsfuld. For det første er mennesket et socialt væsen, det vil sige, at vi alle sammen har brug for at være en del af et fællesskab – at være ønsket, set og betydningsfuld for andre mennesker. Hvis man derfor føler sig lidt alene eller ”udenfor”, kan man opleve det meget bekræftende og dejligt at være i en sekt /et religiøst miljø. Her er man en del af et fællesskab, et broder-skab, andre mennesker er oprigtigt glade for at møde én, og man er pludselig en del af noget vigtigt. For nogle er det ikke så afgørende, netop hvilken sekt /hvilket religiøst miljø det drejer sig om, men snarere, hvilken de mødte først.
Børn bliver påvirkede af deres omgivelser, hvad enten det drejer sig om et ikke-religiøst eller et religiøst miljø. Der vil være værdier og normer, der bliver indprentet i dem, og som de senere enten vil føre videre – eller måske tage skarpt afstand fra. Forskellen mellem et sekterisk miljø og et ikke-sekterisk miljø kan dog være, at man i det ikke-sekteriske miljø bevidst fokuserer på, at barnet opmuntres til at tænke selvstændigt og danner sine egne meninger/holdninger, mens man i det sekteriske miljø har en klar definition af, hvad der er rigtigt, og at enhver afvigelse herfra er uacceptabel. At man i nogle religiøse fællesskaber kan have ”så stærk en tro”, at man udstøder et medlem, hvis denne forbryder sig mod det pågældende regel- og værdisæt, følger naturligt, hvis man er overbevist om, at det er det ”rigtige” at gøre. I et stærkt religiøst miljø er det afgørende, at det hele tiden er den pågældende sandhed, der fokuseres på, og dette står højere end det enkelte individ. I nogle tilfælde handler en udstødelse også om frygt – måske frygt for at blive konfronteret med en anden måde at se tingene på, frygt for anderledes tænkning, frygt for, at det skal gå en selv på samme måde (udstødelse), eller frygt for at komme i Helvede eller anden fortabelsesmulighed.
I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at kristendommen er den eneste tros-retning, hvor mennesket ikke skal præstere en masse for at gøre sig fortjent til fællesskabet med hverken Gud eller mennesker. Her er det i stedet for Gud, der tilbyder os sit venskab, og hans kærlighed til det enkelte menneske er hoved-temaet i Bibelen, som er kristendommens grundbog.
Held og lykke med opgaven.
Hilsen Suh

Hvad kan jeg gøre i denne situation?

Kære Suh
Jeg har en dreng på 7 år, som for nylig fortalte mig, at han ikke kunne sove om aftenen, fordi han var bange for en bog, de havde fået læst højt i skolen. Umiddelbart lød det ikke som om, at bogen var uegnet for hans alder, men min dreng er lidt følsom af natur og har også en meget livlig fantasi. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg griber sagen an, for på den ene side vil jeg gerne vise ham, at jeg tager ham alvorligt, og han skal selvfølgelig heller ikke ligge og være bange om aftenen – men på den anden side vil jeg også være ked af, at han bliver til ”et problem” i klassen eller at han på anden måde ”bliver hængt ud”. Tak om du kan give et godt råd på denne situation.
Moren

Kære Mor
Noget af det fantastiske ved børn i den alder er netop deres farverige fantasi, og det kan indimellem være svært for dem at skille, hvad der er en historie, og hvad der er virkeligt. Billeder på nethinden kan være næsten umulige at komme af med.
Hvis det er særlig slemt, når han skal til at sove, kan det være en god idé bevidst at fokusere på gode, sjove ting inden I siger godnat. Tal om dejlige minder sammen eller læs/fortæl en anden historie, som afleder hans opmærksomhed fra den i skolen. Lad ham selv skabe og beskrive billeder til historierne helt ned i detaljer, for på denne måde at ”fylde” hans hukommelse og bevidsthed med nye ikke-farlige billeder og tanker. Giv ham ekstra tryghed, hvis det er helt slemt, fx en lille vågelampe, døren lidt åben eller hvad I nu kan finde på.
Jeg er helt enig med dig i, at du samtidig skal handle på det, din søn fortæller dig – lade ham erfare, at du tager ham alvorligt. Jeg vil foreslå dig, at du kontakter hans lærer og fortæller ham/hende om situationen. Fortæl om din søns forskrækkelse, og at du gerne vil have, at han ikke skal høre mere af historien. Nævn, at det ville være dejligt for dig/ham, hvis det kan gøres lidt diskret – man kan evt. foreslå i klassen, at dem, der ikke har lyst til at høre historien kan få læst en anden bog udenfor af den anden lærer (hvis der er en ekstra lærer), eller at man kan sidde udenfor og tegne eller lave lektier. På den måde bliver din søn ikke hængt ud, men han får muligheden for at undgå bogen – og det kan sagtens være, at der er andre børn i klassen, der heller ikke har lyst til at høre den.
Læreren vil sikkert være imødekommende over for et samarbejde omkring denne situation, men skulle denne af forskellige grunde alligevel have svært ved at forstå det, synes jeg, du selv skal sørge for, at din dreng bliver fritaget for timen eller insistere på, at han skal tilbydes anden aktivitet imens.
Når din søn opdager, at der er blevet handlet på hans udmelding, vil han få den erfaring, at det kan betale sig at sige fra – og formentlig blive tryg i at gøre det også fremover.
Hilsen Suh

Et par gode råd

Kære Suh
Jeg har selv været igennem samme situation som T. sidder i, jeg er stadig i processen. Men jeg fandt at det var lettere at slippe slik hvis man i starten erstattede det med sodavand uden sukker, fordi man narrer sine sanser til stadig at tro, at man får sukkeret. Når dette virker, kan man gå over til at erstatte sodavanden med almindeligt vand.
Noget andet T. kan gøre, er at købe chilichokolade, det har en høj kakaoprocent, så man kan normalt ikke spise ekstremt meget af det, men man skal selvfølgelig holde igen under alle omstændigheder. Samtidig indeholder det chili, som er med til at øge stofskiftet.
Jeg ønsker T. en masse held og lykke med sit foretagende.
KH
P.

Kære P.
Tak for dit indlæg med dine erfaringer.
Chili i chokolade eller i andre produkter er i øvrigt godt for mange ting, man har fundet ud af, at det bl.a. har en anti-oxidant-effekt, og at det også kan være med til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Så det er slet ikke så tosset endda!
Jeg håber, både T og andre kan få glæde af det.
Hilsen Suh


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk