Haarder roser kirkens undervisning af mini-konfirmander
Tre fjerdedele af landets præster tilbyder minikonfirmand-undervisning for elever i 3. og 4. klasse. Det er en stor hjælp til skolerne, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). Jeg synes, skolen skal være taknemlig for denne håndsrækning. Det er en stor hjælp for skolens undervisning, at eleverne ikke er forudsætningsløse i forhold til kristendomsundervisning, og det kan kun stimulere de øvrige elever, når lærerne møder nogle elever, der allerede på forhånd ved lidt, siger Bertel Haarder til Kristeligt Dagblad.