Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg er en kvinde på 36 år, og jeg skriver til dig, fordi jeg for et stykke tid siden blev forladt af min kæreste. Vi havde på daværende tidspunkt været sammen i over et år, og jeg oplevede min største lykke nogensinde. Jeg har tidligere haft andre kærester, men dette her var noget helt specielt. Han siger, at han gerne stadig vil være venner, og at jeg er en fantastisk kvinde men at vi bare ikke passer sammen. Jeg er så ulykkelig, græder stort set hele dagen, bryder sammen på arbejde og er begyndt at isolere mig. Det har stået på i flere uger, og jeg kan slet ikke komme videre. Jeg er skræmt over denne reaktion, for normalt er jeg en stærk, selvstændig kvinde. Hvad sker der med mig? Og hvordan kommer jeg videre?
Anonym
Kære Anonym
Det er såmænd ikke så mærkeligt, at du er ulykkelig. Du har jo for nylig mistet én, du holdte meget af! Ud over savnet af en konkret person har du også mistet den fremtid, som du sikkert har forestillet dig, at I skulle have sammen? Måske er det både ægteskab, hus og barn, der er mistet sammen med din ex? Og selvom du er en stærk og selvstændig kvinde har du som alle andre også brug for nærhed og kærlighed, som du netop oplevede at få på den allerbedste måde i jeres parforhold.
Oven i savnet er du tillige blevet afvist, hvilket gør det dobbelt svært. Ved siden af smerten over tabet kommer der derfor ofte også en frustration over hvad gjorde jeg forkert? og hvad er der galt med mig?. Det bliver måske til tunge selvbebrejdende tanker, som tynger og gnaver sammen med savnet. Din ex-kærestes kommentar om, at du er fantastisk, men at I bare ikke passer sammen, kan være med til at forstærke denne frustration, da det er svært for dig at blive afklaret omkring, hvad det var, der gik galt. Det kan jo være, at han holder igen med at give dig konkrete svar for ikke at såre dig – så måske du skal prøve at spørge ham, om han vil hjælpe dig med at komme videre, ved at give dig mere klare svar?
Vær opmærksom på tanken om, at adgangen til lykken nu for altid er tabt at din ex er den eneste, som nogensinde kan få dig til at føle dig så glad og lykkelig igen. Det er nemlig en løgn (selvom det føles meget sandt)! Husk dig selv på, at din mulighed for at blive lykkelig og føle glæde og tilfredshed med dit liv ikke er uløseligt forbundet med ham. Ansvaret og dermed også muligheden for dette er alene dit. Men indtil du kommer dertil har fået sundet dig oven på bruddet og genvundet kræfter og energi så giv dig selv lov til at sørge, tude og rase alt det, du vil. Du vil nok opleve, at det bølger noget frem og tilbage, og lad det bare gøre det. Lad være med at blive stresset og vred på dig selv over, at du ikke er parat til at komme videre endnu. Giv dig selv tid! Følelserne omkring et brud er ofte ambivalente og afspejler tit den kamp, der er mellem hjertet og hjernen.
Det er ok, at du trækker dig lidt fra omverdenen for en tid det kan være nødvendigt ikke at skulle tænke på og forholde sig til andre. Desuden er selve bearbejdningen, alle tudeturene vældig udmattende i sig selv, så der er mindre overskud til det, du plejer. Men lad det ikke stå på alt for længe du har måske netop brug for et skub i ny og næ for at blive støttet i at se din situation i et andet perspektiv. Så når du er klar, så alliér dig med gode veninder og masser af selvforkælelse og hold dig selv fast på, at du nok skal komme ovenpå igen!
Hilsen Suh
Kære Suh
Min mand og jeg er desværre kommet dertil, hvor vi har besluttet at skulle skilles. Vi har tre børn sammen i alderen 9, 12 og 16 og vil gerne have, at den kommende tids turbulens kommer til at påvirke dem mindst muligt. Vi har valgt at have delt forældremyndighed, og børnene skal bo hos mig og så være hos deres far hver 14. dag, hver anden gang med forlænget weekend (- er det en god fordeling?) Jeg vil gerne vide, hvordan jeg/vi griber det bedst an, kan især være i tvivl om, hvor meget jeg skal delagtiggøre dem i. Jeg synes overordnet, vi har et godt samarbejde omkring børnene og ingen store konflikter.
J.
Kære J.
Man har senest fundet ud af, at børn har vældig meget brug for at have en base ét sted, hvor de hører til – og at fordelingen 7-7 nogle gange kan slide lidt hårdt på dem, fordi de føler, at de ikke rigtigt hører til nogen steder. Jeg har også hørt om eksempler med forældre, der har valgt, at det var dem selv, der på skift boede i det gamle hus, så børnene altid boede det samme sted men at nogen har måttet give op, simpelthen fordi, det var for psykisk hårdt for dem. Det hele afhænger naturligvis af både de enkelte forældre og børn, men som udgangspunkt lyder det som en fin beslutning, I har taget.
Det kan ikke undgås, at jeres børn bliver påvirkede af den forestående skilsmisse. Hele deres nuværende verden bliver forandret permanent. Det tager tid og ressourcer at bearbejde og forholde sig til. Der kan være mange følelser på spil, både sorg, vrede og skyld. Her er det vigtigt at anerkende den måde, de hver især reagerer på, og at være opmærksom på, hvilke særlige behov de har i den anledning. Det kan være godt at give dem lidt fysisk og mental plads i starten, så de lige kan få tid til at sunde sig lidt.
Hvis I har en god ven i/af familien, som er lidt neutralt område, kan det være en god idé at alliere sig med vedkommende, så børnene har en anden voksen end dig/din mand at snakke med. Sørg for, at der er lavet klare aftaler om, at det er fortrolig snak, så børnene er trygge ved at tale åbent.
Når I taler med børnene, er det selvfølgelig vigtigt at lade dem vide, at skilsmissen udelukkende er jeres ansvar at det ikke handler om dem eller er deres skyld. Sørg også for at lade dem både vide og mærke, at de ikke har ansvar for jeres følelser at det er ok, at de fx mener og tænker noget helt andet end dig/din mand. Lad være med at argumentere en masse, men bare rum deres følelser og frustration.
Jeres børn skal naturligvis ikke inddrages i jeres voksen-snak og voksen-konflikter, de kommer bare til at føle, at de skal vælge side, men det er fint at informere dem i god tid om de praktiske forandringer og beslutninger, der kommer til at berøre dem, så de har tid til at vænne sig til tanken.
Bedste tanker til jer!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk
