Blå Kors ansætter nye ledere til væresteder i Hobro og Skive
Knud Erik W. Hansen, Skørping, er ansat som ny leder af Blå Kors Danmarks værested Madam Blå i Hobro, og Ulrik Jensen, Søndbjerg i Thyholm, er ansat som leder af værestedet Den Blå Viol i Skive. Begge er ordinerede præster.
Knud Erik W. Hansen er lige nu ansat i KFUM´s sociale Arbejde som caféassistent på Café Parasollen, Ålborg, og har været sognepræst i Østhimmerland i 10 år. Han tiltræder 1. juni.
Ulrik Jensen har været ungdomssekretær i Israelsmissionen, præst i Jegindø-Resen-Humlum sogne, og pt. er han efterskolelærer på Søndbjerg Efterskole. Også han tiltræder 1. juni.